Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
342
jeg med eet blev sønderknust ved de Spørgsmaal : Er du selv en
Kristen? og har du dine Synders Forladelse? — Samvittigheds-
Spørgsmaal, der faldt mig som Stene, ja, som Klipper paa Hjær
tet. Da lukkede jeg alle Bøgerne, lod alle stolte Planer fare og
skyndte mig hjem til min gamle Fader, som havde nedlagt Em
bedet, da man den Gang, langt fra at gjøre Ære ad Jubellærere,
ej engang vilde lade ham faa sin Søn til Kapellan, fordi der var
ledige Kapellaner i Stiftet. Nu havde jeg imidlertid netop Mod
paa at blive Kapellan, nåar vor Herre blot vilde antage mig til
sit Ords Tjener, og saa snart mit Sind var blevet lidt roligere,
tog jeg det for et Tegn paa, at vor Herre ikke rent havde slaaet
Haanden af mig, hvis jeg, trods al Rimelighed, kunde skaffe
min Fader hans Embede igjen og blive hans Medhjælp. Det var
vel mest ved Biskop Balles Indflydelse hos Kaas og Kongen, at
det lykkedes ; og det lykkedes i alt Fald baade udvendig og ind
vendig, saa jeg blev Præst og kunde godt baade slaa mig til Ro
med vore gamle tre Tros-Artikler og for Resten lade den Hellig
aand og Bibelen raade; thi det lærte jeg snart: at det var dog
ikke nær saa meget »Sønnen« som »den Helligaand«, man hos
os rent havde tabt Troen paa, hvorved baade Troen og Skriften
var blevet døde og magtesløse, saa at, nåar man med Luther
igjen tog begge Dele fra første Haand: fra Aanden, som levende
gjør, da blev de ogsaa levende og sattes i Kraft. Jeg lærte imid
lertid ogsaa i Udby, at det i det mindste hos Sælandsfarerne
især var den ny Lærebog og den evangeliske Salmebog, der
havde givet den svage, nedarvede Tro sit Banesaar; thi det var
ikke med min Fader og hans sælandske Tilhørere, som med
de stærke Jyder, der gjorde Oprør; saa skjøndt min Fader, ellers
ikke blødsøden, fældte Taarer, nåar han tænkte paa, hvorledes
de tørre og våndede Bøger havde berøvet ham al hans Glæde
baade af Kirketjenesten og Konfirmations-Undervisningen, saa
havde han dog ikke blot strax lydt Kongebudet om Lærebogen,
men snart givet efter for Biskop Balles Ønske om Salmebogen,
og hans fleste Tilhørere, som savnede deres gamle Salmer og
gad ikke stave paa de ny, blev hjemme og smed de gamle Bø
ger, som en forbuden Frugt, langt fra sig, saa at, da jeg vilde
have mine Konfirmander til at lære Kingos Højtidssalmer, fandt
jeg vel dem, især Pigebørnene, meget glade derved, men de
fandt det meget vanskeligt at opdrive en gammel Salmebog,
skjønt den først for ti Aar siden var afløst. Naar jeg enten i Præ
kenen eller ved Konfirmationen lod de gamle Toner lyde, da
kunde jeg høre de gamle hulke omkring mig, men jeg mærkede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
