Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirke-Spejl
351
imidlertid godt i Agt for at melde mig ; og da Kongen efter halv
andet Aars Forløb virkelig kaldte mig til Kapellan ved Frelse
rens Kirke paa Kristjanshavn, da tog min Hofgunst en Ende
med Forskrækkelse, uden at jeg til dette Øjeblik har kunnet
udspørge eller udgrunde, hvad der oprørte Dronningen i min
Kabinets-Prædiken over Anden-Juledags-Evangeliet om Kri
stendommens Forfølgelse, først med Vold, saa med List og til
sidst med begge Dele, men alt dog forgjæves.
Det var naturligvis et stort Morskab for Kjøbenhavnerne at
bestorme vor Frelsers Kirke første Advents-Søndag 1822, for at
høre, hvordan Stiftsprovst Clausen vilde indsætte Grundtvig;
men de gik dog i Grunden hjem med en lang Næse, da baade
Clausen og jeg havde Takt nok til at holde ren Mund med vore
bekjendte Tanker om hinanden, hvad vel faldt Stiftsprovsten
lidt vanskeligt, men lykkedes dog temmelig godt, ved den Ven
ding: at Grundtvig, som han tørt bemærkede, havde baade
mundtlig og skriftlig selv gjort sig nok som bekjendt. Hvis jeg
i øvrigt ej før havde kjendt gamle Clausens mærkværdige Dri
stighed til at beraabe sig paa de allerfyndigste Bibelsprog, uden
at gjøre mindste Anvendelse af dem, da maatte jeg høj lig for
undret mig over, at han ved min Indsættelse, uden mindste
Frygt for at snuble, løb ind over Ordene i det første Brev til
Timoteus: »Giv Agt paa dig selv og paa Lærdommen, og bliv
ved dermed! thi nåar du gjør det, da skal du frelse baade dig
selv og dine Tilhørere« ; men nu fandt jeg kun, det var et Side
stykke til den Dristighed, hvormed han ved min Indvielse hav
de skriftet mig uden Afløsning over Ordene i det første Brev til
Korinterne: >Jeg tvinger mig, for at jeg, som prædiker for an
dre, skal ikke selv forskydes«.
Jeg havde nu naat mit gamle Ønske : at blive Præst i Hoved
staden; men jeg fandt dog snart Stillingen der, med Altergan
gen i Flæng og med fraskiltes Vielse, hartad utaalelig, især da
jeg, langt fra at mærke, der kom Liv i mine Tilhørere, fandt
Livet fortæres hos mig selv og fandt Tidens Ligegyldighed saa
haardnakket som Grændels Moder, Troldhexen i Bjovulfs
Dråpe. Da jeg imidlertid snart paa ny fandt mig selv saa op
livet, som man kan se i Kvadet »Nyaarsmorgen«, jeg blev
(1824), da oplivedes ogsaa Haabet om, med bibelsk Prædiken
og Skrift dog omsider at overvinde mine Landsmænds Ligegyl
dighed og vække Barne-Troen hos dem ; og til denne Oplivelse
bidrog det uberegnelig, at de to lærdeste yngre Mænd i Landet,
Dr. Rudelbach og Adjunkt Lindberg, sluttede sig til mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
