Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Vennemøderne (1863—11) - Fra Vennemødet 1866
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Vennemøderne
549
Kvinde med Moderskjød til ham, et tilberedt Sted i Davids By,
Bethlehem, eller et velberedt Folk ved Jordans Flod og det
galilæiske Hav.
Men det faldt mig ind lige med eet: men hvorfor meddeler
du da ikke Menigheden den lille Historie om de tre Kirkebyer
i Østerleden, og den lille Spaadom om den sjette Menighed
med den »lille Kraft«, der vil holde fast ved Vorherres »Bestan
digheds-Ord« og skal derved fries fra den store Fristelse paa
Jorderig, hvorfor meddeler du ikke Vennerne disse Dele, der
saa længe og saa trøstelig har befæstet din Tro paa og dit Haab
om den Danske Menighed som den Sjette af de Syv, der skal
række Herrens Tilkommelse, og som det sidste aandelige Holde
sted paa Rulle-Veien til det ny Jerusalem. Jeg sagde da ved
mig selv: det er et Spørgsmaal, som synes at komme fra en
Kant, hvor man veed bedre Besked end du, saa der er vel intet
andet at svare derpaa, end at gjøre hvad du hidtil ikke har
gjort, thi vel synes det slet ikke rimeligt, at nåar den gamle
Pagts Bog, hvori Menigheden fra Arilds Tid er saa vant til at
see Kirke-Speilet, nåar den ikke er klar nok for den, at den
da skulde blive enten sikkrere eller klarere ved at bekræftes og
belyses med Skriftklogskab og Boglærdom, som er Menigheden
langt anderledes fremmede, men det er dog ligevist, det maatte
jeg tænke, at al den Trøst, som er os givet, er givet for at vi
skal meddele Menigheden den, og trøstig overlade det til den
Aand, som ingenlunde udelukkende er eller vil være Præste
skabets Aand, men er den hele Menigheds guddommelige Trø
ster, og som kun vil være Præsteskabets Aand, nåar det inde
lukker og indeslutter sig i Menigheden — overlade det til ham
og Menighedens eget Hjerte, hvad Deel den kan, enten nu eller
heretter, tåge i Trøsten. Den lille Historie om de tre mærkvær
dige Kirkebyer i Østerleden, er da kortelig den, at, som vi Alle
veed, var Jerusalem Byen, hvor den apostoliske Moderkirke
oprandt, eller, som der vel maa siges, neddalede, og hvor den
havde sit Sæde, den, hvis Sønner og Døttre kun kaldte sig
>Jesu Discipler* og aandelige Lemmer paa hans Legeme, der
har altid kun eet Hjerte og een Sjæl, men som af de vantro Jø
der kaldtes til Spot Galilæernes eller Nazaræernes Sekt.
Ja, dette var den første, altid uforglemmelige Kirkeby, men vi
veed, at selv der tabtes snart, alt i Apostlernes Dage, i det Hele
den Kjærligheds Livsfylde, som skaber eet Hjerte og een Sjæl,
da ogsaa den fyldtes med Lovlærde og Farisæere i Tusindtal,
saa at Kjærligheden blev kold, og efter Jerusalems Forstyrrelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
