Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
Muld den kaarer til sin Bolig, og selv den kolde Glimmer der
blev Frankrigs Del, blev kun vundet ved vanhelligt Brug af de
Kræfter, Troen selv skænker de Troendes Børn i tredie og fierde
Led. , , ,
Jesuiterne vare de første som bevarede og udbredteKundskab,
og da deres Iver kølnedes, helligede en Del af Benediktinerne
sig til stille videnskabelig Syssel. Paa samme Tid sammen- i«i
traadte til Religjonens og Videnskabernes Bedste Oratonets
Fædre, og Jansenisterne, som før havde forsøgt at føre Kirken «is.
tilbage til Skriften og Augustinus, forvildede sig under Tvisten
med Jesuiterne i Kundskabens Irgange, men banede dog Vei
gennem mangt et Vildnis i Kirkens Historie. Denne Rørelse hos
Catholikerne næredes og forøgedes ei lidet ved det Kongeskifte,
da Henrik af Nåvane kom paa Tronen; tbi baade indkaldte
han fremmede Lærde og opvakte Nidkærhed ved at give Hugo
notterne Borgerret. Hos disse var nu Kundskab den vaklende døde
Troes sildige Frugt, den sproglærde Kasaubonus var æret i den leu
ganske lærde Verden, og Grubleren Kartesius blev for en kort
Tid dens Afgud. Mærkelig er han som den, der nedmanede
Aristotels Genfærd der endnu spøgte vidt om Lande, som Me
ster for den eneste aandelige Lærebygning som er reist i Frank
rig, og som et sørgeligt Forvarsel for den Tvivlesyge, der greb
om sig mellem Zvingels og Kalvins, og i det næste Aarhundrede
vilde smitte Luthers Tilhængere. Mathematik var hans Hoved
sag og Tankernes Tanke hans Gud; han stod grublende paa en
Korsvei og forvirredes i sine egne Tanker, hans Hoved vilde
give den ganske Verden si n Skikkelse og lade alle dens Dele
bevæge sig efter forborgne Love i underlige Kredse, men Hjertet
holdt fast paa Sandhederne om Gud og Udødelighed, som et
vitterligt Arvegods; Cartes maatte lade Indbildningskraften
bygge Huset for at faae Rum til de stridige Gæster, og vel maatte
han" gøre Hjernen til Lidenskabernes Hjem. Hans Drømme
behagede Jansenisterne og Oratoriets Fædre, mellem hvilke
han fik en indsigtsfuld Lærling i Malebranche ; men i det hele
var hans Grublen Franskmændene for dyb og alvorlig, og dens
synlige Brøst var dem et kært Paaskud til at lade al saadan
fare. Hans Modstandere, med Gassendi i Spidsen, vedkendte
sig nu offentlig en langt mageligere og lystigere Synsmaade,
som befaler, ei at spilde Livet paa Alvorstanker, men nyde det
saa godt Man kan, og denne Synsmaade kom snart til at herske
mellem dem, der kaldte sig oplyste. Af denne Mening var Kar
dinal Richelieu, og han arbeidede som Landets Styrer ivrig paa
19
Grundtvigs udv. Skrifter. 11. 285
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
