Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Helligtrekongerlyset
32
fordi Saadant giver Skumlere Anledning til Løgn, saameget
meere som min Tale ei var skreven og derfor ei kan meddeles ;
men det glæder mig, at der dog vare Adskillige tilstæde, som ei
høre til vort Samfund, og som maatte være høist üblu, dersom
de ei sande, at jeg talte netop i samme Mening til de Faa som
til de Mange, at Forskiellen kun var, at jeg torde lade mit Hjerte
tale friere og høiere til Mænd, som sagde, at de vilde enes med
mig i Tro paa Gud og kiærlig Hengivelse for Fædrenelandet.
Det kommer jeg ogsaa ihu, at min Tale gik ud paa den inder
lige Bøn, at de vilde betænke sig ret alvorlig, før de sagde det
fast, at de vilde enes med mig i den Tale og det Forsæt, jeg
havde kundgjort. Jeg bad dem betænke, at man ei i eet Til
fælde kunde tro og stole paa Gud, og iøvrigt glemme ham og
foragte hans Villie, at vi derfor maatte alvorlig prøve os selv,
om det ogsaa var vort faste Forsæt, ved Guds Bistand at lade
den Tro og Tillid tilsyne i al vor Omgængelse, thi hvis ikke, da
kunde vi vist vide, at vi bedroge os selv i den Mening, at vi nu
med hjertelig Tro og Tillid til Gud vilde vove Liv og Blod for
Fædrenelandet. Jeg mindede dem vel ogsaa om, hvad jeg min
des, den første Aften udtrykkelig at have sagt: veed I, at der er
mørkt i Graven, og at kun Tro kan tænde Lys dernede ? kom
mer dog ihu, at den Tro og Tillid gjøres behov for alle, som vil
bøie Hovedet i Fred, enten det saa er paa Valen eller paa Sotte
sengen! Jeg gav dem endelig at betænke, at det Samme, for
hvilket vi altid skylde Gud og os selv Regnskab, for det skulde
vi dømmes af hinanden, naar vi ginge i Pagt som Brødre, og
formanede dem endelig til at afsondre sig, naar det ei var deres
faste Forsæt at arbeide giennem deres ganske Liv paa Udbre
delsen af Guds og Sandhedens Rige. Jeg lagde dem paa Hjerte,
at egenlig dette vaklede i Fædrenelandet, og at denne Vaklen
voldte dets egenlige Nød; jeg sluttede med den trøstende Udsigt
til, at naar vi saaledes arbeidede i Herrens Navn, da skulde vi,
om Livet undtes os saalænge, under de graanende Håar see
gladere Tider frembryde, og med den Vished, at vi da i Liv og
Død skulde have den Guds Fred, som overgaaer al Forstand og
forvarer Hjerter og Tanker i Christo Jesu.
Derpaa adskiltes vi med den Aftale at samles næste Aften Kl.
7, for at de, som efter rolig Betænkning vare saa sindede, kunde
give hverandre deres Ja og underskrive Brevet til Tvillingrigets
Konge, ogsaa tildeels med den Aftale, at vi ei ville nævne vor
Samlingstid for Nogen, paa det ei en nysgierrig Flok igien skul
de sammenstimle, og forstyrre os.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
