Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Helligtrekongerlyset
34
Kirken det hellige Ja med troende Hjerter og bævende Læber,
lovede vi end da oprigtig at frygte Herren, og blive stadelig i
Hans Tro til Livets Ende; ak, i de Ungdoms Aar, vi siden have
giennemvandret, i den ugudelige Vrimmel, der omringer alle i
vor gruelige Alder, ak i disse glemte vi sikkerlig mangengang
det hellige Ja ; vel os, om vi ei foragtede og bespottede det med
saamange ! Ja Brødre ! vi ere Faa, men vist er det dog igien de
Færreste af os, som ærlig kan sige, at de bevarede Barndom
mens Tro og Barndommens Kiærlighed. Have vi da, som vi
sige, atter kommet dem ihu, lært at skatte dem og at stræbe
efter de hellige, uforkrænkelige Klenodier, o da staae de ikke
for os som et helligt Arvegods, men som en forloren Skat, vi i
stadig Kamp maa stræbe at vinde tilbage, og visselig, i den tunge
Strid, paa den haarde Vei giøres det haardt behov, at binde de
res Ihukommelse til os med Baand, saa mange og stærke, som
vi formaae, at giøre os Tilbagegangen saa vanskelig som mulig.
Ja, visselig, vi behøve det høilig at søge Størkelse, Opmuntring
og Trøst, og saavist som det er, at disse Ting ene kan gives af
den Lysenes Fader, fra Hvem al god og fuldkommen Gave kom
mer, sasvist som de ene maa søges hos Ham i ydmygelig, bræn
dende Bøn, saavist er det ogsaa, at Intet i Verden saaledes dri
ver og løfter os til ham, som et Samfund med dem, der føle
samme Trang og have samme Maal, af hvilke Nogle ere videre
frem[ine], Andre længere tilbage, Nogle stærkere, Andre svagere
end vi; vi forsage da ei, naar Bjerge løfte sig for os, som det synes
umuligt at overstige, thi vi see Brødre, for hvem den Vei, vi alt
lagde tilbage, synes ligesaa umuelig at ende ; vi see og Brødre,
der alt ere komne over de Bjerge, for hvilke vi grue; da vorder
det klart og aabenbart for vore Øjne, at Troen fløtter Bjerge,
det vorder da vor eneste Bekymring, at stadfæstes og grundfæ
stes alt mere i den, visse paa, at kan vi end ei holde lige Skridt
med hverandre, til det ene og samme Maal komme vi dog Alle,
som tro, ved Guds naadige Styrelse og Bistand.
Visselig, en saadan Tale vilde synes Mange, ja i vor Tid de
Fleste aldeles fremmed for vort Samfund, og for den Gierning,
vi love Haand i Haand at prøve, men den kan ikke synes saa
ledes for Nogen af os, saafremt der er Ingen iblandt os, som
übetænksom eller üblu rækker os Haand og giver sit Minde til
de Ord, i hvilke vor Beslutning udsiges. Tit har jeg mindet
Eder om den soleklare Sandhed, at Ingen kan stole paa Gud,
uden hvo som troer i sit Hjerte, at der er en levende, almægtig
Gud, og at denne Gud er ham naadig og vil staae ham bi; jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
