Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Helligtrekongerlyset
46
Lad mig da først, o Brødre ! minde Eder om, at da vi rakte
hverandre Haanden i broderligt Samfund, da lovede vi ikke at
holde Vedtægter og Skikke, som ere Forfængelighed, da lovede
vi ikke at staae hinanden bi til en Gierning, der var vor Egen
nyttes eller Ærgierrigheds Ønske, da lovede vi ikke Noget, som
en Konge, ja som Gud selv kunde løse os fra ; nei vi lovede i
Forening at udvise den inderligste Kiærlighed til Fædrenelan
det, som er umulig uden levende Tro paa Gud og Kiærlighed
til Ham, uden Hjertets daglige Renselse og Opløftelse til Herren,
uden daglig Fremgang til Sandheds Erkiendelse i Gudsfrygt.
Anledningen hertil var Fædrenelandets udvortes Fare og det
Haab, med Guds Hielp, at kunne bidrage Noget til dets Redning,
det var Anledningen, men Skyldigheden den er jo dog ligegam
mel med os, den staaer jo dog uforanderlig som Guds uudslette
lige Skrift i vort Hjerte, om saa Fædrenelandet i blomstrende
Tilstand syntes at kunne undvære os, eller i overvættes Træng
sel og Opløsning at være uopreiselig nedtrykt. Ja Venner ! det
er jo dog en uimodsigelig Sandhed, at det bør os alle, under
alle Omskiftelser at frygte og elske Gud over Alt, og os paa
Hannem alene forlade ; det var jo dog Galenskab, om vi betrag
tede Fædrenelandets Nød som et Tilfælde, i hvilket vi maatte
beflitte os paa en Gudsfrygt og Kiærlighed, vi ellers kunde und
være, istedetfor at see i den en af de mange synlige Ting, hvor
ved Gud driver os til at beskue os selv, at føle vor Trang og vor
Skyldighed, at begynde eller fuldende den Kamp, i hvilken Ver
den og dens Begiæring skal overvindes, og Livets Krone i Guds
hellige Samfund tilkiæmpes. Var da end vort Tilbud forkastet,
var det vist, at vi aldrig skulde komme til at vove Livet mellem
Kugler og Sværd, var det end ikke saa, at mange af os tragte
efter det Kald at vorde Guds Ords og Sandhedens viede Tienere,
o, det blev dog vor uforanderlige Skyldighed stedse at bevare
vort høitidelige Løfte i hellig og kiærlig Erindring, og er det
sandt, at Samfund driver og størker, da og, som Leilighed un
des, at holde os til dem, om hvilke vi veed, eller dog maa for
mode, at de føle samme Trang, have samme Maal for Øie
som vi, ja at lære af hverandre at foragte Verdens Roes, men
tragte efter Guds og alle Godes Bifald. Men er det nu saa, som
det er, at vor Konge i Naade har hørt vort Tilbud, er det vist,
som vi veed, at Fædrenelandets Nød hverken endes i Dag eller
i Morgen, og at vi ikke veed, hvilken Dag det vil vinke os, er
det vist, at mange af os have kaaret det store Kald at oplyse
vore Brødre om Sandhed, at størke dem i Tro, Haab og Kiær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
