Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heimdall
Det tør Heimdals Frænke vove,
Thi hun mindes grønne Skove,
Som er siunkne under Muld.
Flux fra Balders Bane-Tue
Svinger Vola sig med Sorg,
Skimter kun bag Surturs Lue
Røden Guld paa Gimle-Borg;
Kun naar Valhal gaaer til Grunde,
Seer hun eviggrønne Lunde
Løfte sig af Havets Skiød*).
Da er ved en Helte Gierning
Igienfødt den første Jord,
Atter triller da Guld-Terning
Paa det grønne Tavlebord,
Da i Glandsens blanke Vove
Svømmer Guld og grønne Skove,
Da er Hiertets Drøm opfyldt.
Dana! det var dette Hierte,
Som blev skabt af Himlens Gud,
Til i Skin af Ordets Kierte
At forklares til Hans Brud;
Derfor maatte sig derinde
Morgenrødens dunkle Minde
Fæste som en Glemmigei.
Dana! det var denne Tunge,
Som blev skabt til Svanesang,
Til i Chor de Kvad at siunge,
Som fra Davids Harpe klang;
Derfor søde Vemods-Toner
Bøge-Lundt ns grønne Kroner
Giennemklang fra Old til Old.
Derfor, da i Dane-Vangen
Hørelse jeg lik som Skiald,
Rørde saa mig Gaade-Sangen
Med det dybe Tonefald,
Kiært mig var hvert Kvad af Brage,
Men jeg fandt dog aldrig Mage
Til den dunkle Vølu-Spa.
) At slige dybe, gaadefulde Toner virkelig klinge giennem Volas Sang, veed
enhver, hvem den giennemklang.
148
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
