Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danne-Virke I
319
Svøber, da synge de med Tunger, som er ægte, og Folket lystes
ved at see og høre Sligt, og Vexelererne og Øxendriveme
maae pakke sig og holde Marked udenfor, hvor der er høit til
Loftet, og hvor det er Profiten kun, man lever af. Imidlertid
skal Ingen nægte, at Markskrigerne har i den sidste Tid
havt god Afsætning, og med deres Flensborg-Dansk fyldt man
ges Øren, saa der knap er Rum til, hvad man kalder beredt,
godt gammelt Dansk, ja, saa at mange reent har glemt, hvordan
det klinger; og derfor er det vel paa Tide med den ene Haand
at stø ve op, imens den anden feier ned, og snildt forene Røsten
med Kæmpe-Mælet fra de gamle Dage, som er baade skabt og
skikket til at rense Lungerne og lukke Øren op, og overdøve
baade Knur og Kvæk. Desuden træffer det sig nu saa vel, at
Modersmaalet i de gamle Bøger fører med sig, hvad det brugdes*
til at giemme og udtrykke : Fædrenes Tanker, Følelser og Min
der, og aabenbarer da, hvad der er ægte Dansk i alle Maader.
Derfor skal Mindesmærkerne af Danmarks Krønike og Riim og
Tungemaal være noget af, hvad jeg i dette Skrift fornemmelig
vil sysle med, og da jeg saaledes kommer til at handle om
mange, nu übekiendte Ting, som dog engang har været vitter
lige og særdeles kiære for det danske Hjerte, tør jeg ogsaa haa
be, det vil favne dem med Glæde, som gamle, hardlad glemte
Venner, man dog kiender end paa Røsten, der opvækker Min
derne i Hjertekamret, hvor de slumre. Jeg vil prøve paa at vise,
hvor eens og elskelig en Aand der gaacr igiennem alt det ægte
Danske i Riim og Krønike, i Sprog og Love, hvor høit det dan
ske Hjerte under Vadmels-Koften slaaer, og hvilken Dybhed
der er i, hvad de foragte, som kun løbe efter Næsen og dømme
efter Skin; vise vilde jeg, ifald jeg kunde, hvad jeg seer, den
forunderlig historiske Aand, som stedse hviilde over Danne
mark, lever i Alt, hvad Aandeligt der opvoxde paa Marken, og
byder nu Dannemark tyende Kaar: enten at forlades af sin
Aand og oversvømmes af det Verdenshav, der bryder paa dets
Kyster, af de Verdens Folk, der ligge ved dets Grændser, eller
giennem kiærligt Minde at tilegne sig Fædrenes Liv, og i For
ening med dem indtage Historien, og bygge deraf et Tempel
for den Aand, som styredeTidernes Gang, og saa øiensynlig ud
kaarede det danske Folk til at forklare sine Idrætter, til at ud
trykke aabenbarlig, hvad de Vise og Forstandige i deres egne
Øine prøvede forgiæves paa at udgrunde. Giennem Aartusinder
forberedtes klarlig denne store Time, og omringet af mægtige
Fiender vogtedes det lille Rige paa saa forunderlige Maader, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
