Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danne-Virkel
320
de, som vare klogest paa Verden, maatte opgive Haabet om at
forklare det; i den nye som i den gamle Verden udspillede de
store og anseelige Folkefærd deres Rolle og udtømde deres Kraft
paa adskillige Veie, og alle saa havde de noget, hvoraf de kunde
bramme, noget, der dog i Verdens Øine kunde giælde for et
værdigt Maal at stræbe efter med Folkelivets hele Kraft; kun
Danmark syndes intet at have, syndes ei at indgyde sit Folk
nogen høiere Attraa end at beskiærme Fædrene-Landet, dyrke
dets Ågre, pløie dets Strømme, og lyde paa Sang under blom
mede Bøge ; store Flokke uddrog i det Fjerne og kundgjorde i
Vaabengnye det danske Navn over hele Europa; enkelte Dan
ner-Konger stilede efter Nordens Trilling-Krone, og fattedes ei
Følge af mandelige Skarer; men Folkets Sag var det aldrig, dets
’Aand var stedse den, som mæglede Fred mellem Harde-Knud
og Magnus den Gode, dets Aand var stedse tilfreds med Rigets
gamle Grændser og har i den historiske Tid neppe taget Deel
i andre Krige end dem, der førdes for at beskiærme eller vinde
dem tilbage. Ligesaalidet har Folket stræbt at vinde Rye for
Viisdom og Konst; enkelte Mænd, som en Saxe og Tyge Brahe,
staae for Europa som Vidundere af dansk Herkomst ; men Fol
ket tilegnede sig aldrig deres Priis; Danmark blev aldrig, hvad
de Varsler kunde synes at betyde, Sædet enten for romersk
Lærdom, Stjernekyndighed eller andet Sligt; Uraniborg fik Lov
at forfalde som at reise sig, og af Saxe tilegnede de Danske sig
kun, hvad Verden foragtede, Indholden, afklædt sit fremmede
Smykke ; jævn Videnskabelighed udbredte sig snart i det sex
tende Aarhundrede, og holdtes i de Følgende trolig ved Lige;
langsom og betænkelig tilegnede man sig udenlandske Frem
skridt, men stræbde aldrig at vorde Forløbere i noget. Er da
nu det danske Folk udlevet, da har det, som Folk, levet for in
tet, og er det ikke bestemt til at løse Historiens Knude, maae
det ved sin Død knytte den saa fast, at den synes uopløselig;
thi ene hin Bestemmelse kan forklare, hvi man giennem hele
Historien opdager hos det danske Folk Alt, hvad der pleier at
giøre et Folk mægtigt, klogt og berømt, undtagen Lysten til at
blive det, hvi man ei kan opdage noget Aandeligt, hvorved Fol
kets Hjerte hængde, uden Ærlighed og Fædrenes Minde, intet,
der rørde Folket, uden Christendom og Fædrelandets Krønike,
ingen egenlig Folkepoesie uden Riimkrøniken og Kæmpeviserne,
der vel maae lignes ved de Blomster, hvormed den danske Almue
endnu til Pindse-Høitid pynter saa omhyggelig hensovne Fræn
ders og Forældres Grave. Det giøre de endnu, og derfor er der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
