Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danne-Virke I
322
et saadant Folk, og, vil vi troe vore egne Øine i Historien saa
velsom i Livet, da er det i Dannemark ; kommer nu hertil, at
Folket er lille, og i Følge sin Natur übekvemt til Forbindelse
med noget andet Folk, der ikke elsker og ægter det, som i dets
Tungemaal Ord kun forbindes ved at elske og ægte hinanden,
da er det vel klart, at et saadant Folk kan ikke bestaae, end
sige udmærke sig, uden ved fast og levende Troe paa Sandhed
om de usynlige Ting; thi først ved en saadan Troe bliver Fæ
drenes Minde meer end en kraftløs Skygge, en Virkelighed,
ikkun en saadan Troe kan drive det Folk til Daad, forlene det
Mod og den Kraft, Naturen har nægtet. Det danske Folk er al
deles en Kvinde, som derfor, naar den sande Kiærlighed ei luer
i Hjertet, enten maae vorde en liderlig Skiøge, et forfængeligt
Bolskab, eller et koldt, storagtigt, latterligt Væsen, der vil spille
Mandfolk, og bilder sig ind, at Buxer giør Mænd. Man indven
de her kun ikke, hvad Krøniken melder, og den lille Fugl paa
Kvist synger om, at i Oldtids Dage, før Sandhed var aabenbaret
i Norden, var det danske Folk nok saa kiækt som nogentid
siden; thi uden at tale om her, hvad man ventelig ikke vil troe,
er det nok at paaminde om, hvad enhver maae kunne begribe,
at der er en mærkelig Forskiel imellem de ældgamle Dage og
vore, der lader sig ligesaalidt ophæve som nægte ; at saalænge
Dannemark fostrede Skjoldmøer blandt sine Kvinder, kunde
og det kvindelige Folk naturligviis færdes som Skjoldmøe,
skiøndt det i Grunden var lige unaturligt, og lod sig kun
giøre i Barndommens viltre übetænksomme Dage, medens
Hjertet gierne vil følge enhver Indskydelse og lade Indbild
ningen raade, ligesom vi endnu kan see Smaapiger efterligne
Drenge ret artig. Saasnart derimod Eftertanke kommer med
Aarene, saasnart man laaner Øre til Hjertets naturlige Sprog,
da maae Lysten forgaae og Kraften tillige; thi det var kun Ind
bildnings-Kraften, som ei havde Sandheden med sig i
Grunden, det var kun en Leeg i Dukkeskabet, som maatte hol
de op, naar det lukdes i, og lukdes i Baglaas med Tidens Nøgel.
Derfor see vi endnu, at de krigerske Drenge, hvoraf det vrimler
hos os, saa vidt som Trommerne gaae, blive med Tiden kun
maadelige Helte, og de mange letnemme, flittige Peblinger kun
daarlige Lærde, og allerhelst smaa bitte Spillemænd, der more
sig med at klimpre lidt paa en Lire, en Fløite eller Fiol, enten
bogstavelig, eller hvad tit er værre, lidt billedlig, naar de bilde
sig ind, at de sidde høit hos Apol eller Brage med Digterharpen
paa Knæ, ihvorvel de dog sidde i Ægget og klingre paa Skallen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
