Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danne-Virke I
323
Derfor see vi ogsaa, at i Hedenskabet holder Fædrenes Mande
lighed op med Skjoldmøe-Tiden; og Braavalle-Slaget, hvor
Skjoldmøen Visne førde Danmarks Banner og mistede sin
hø i re Haand, er den sidste store Folkedaad af Dannemarks
Hedninger, Sagnet omtaler; ja, underlige Præg bærer hele det
Sagn af den Følelse, at Dannemarks Helteliv var dermed ude;
thi i dette Slag øvede ogsaa Dannemarks gamle Leie-Kæmpe,
Stærkodder, sin sidste Bedrift ved at føre Avindskjold mod
Frodelandet; derpaa lod han sin Svanesang høre og styrtede sig
med et Kongemord paa sin Samvittighed i Graven ; i det samme
Slag forraadte Odin, hedder det, sine hidtil saa kiære Danske
og dræbde selv den blinde, sønneløse Harald Hyldetand. Hvad
man siden hører om de Danske Hedningers Bedrift, giælder
kun enkelte Flokkes og vilde Kæmpers Tog, under hvilke Riget
adsplittes og synker iAfmagt, som Regnar Lodbrog i Elles Orme
gaard. Det eneste Udtryk af aandig Livlighed er den sygelige
Længsel hos Gorm efter en Forbindelse med den fordunklede
Aande-Verden, hans eventyrlige Færd til Geirrodsgaard ogTor
kels til Utgarde-Loke i samme Anledning, som havde Kongens
ynkelige Straadød til Følge. MedChristendommenslndførelsebe
gynder i Dannemark, som overalt i Europa, den sandeMidde
l den, hvori Følelsen hos ethvert Folk, som hos ethvert Men
neske, er paa sitHøieste,den, hvori det medNødvendighedmaae
give sig tilkiende, hvad Folket eller Mennesket naturlig el
sker; og Historien vidner uimodsigelig, at ihvormegen Kiækhed
Folket end mangengang viiste, var det intet mindre end Folkets
Sag at giøre Erobringer ; ja man seer klarlig, at Krig var ingen
lunde dets Sag, og saasnart Christendommen forfaldt, var Riget
et Bytte for indenlandske og fremmede Røvere; tilsidst adsplitte
des det ganske, og var siden, selv i Forbindelse med Norge og
Sverrig, ei engang mægtigt til at tugte Holsteenerne, eller vær
ge sig mod Sørøveres Anfald. I dette Tidsrum finde vi ingen
Skjoldmøer i gammel Forstand; men Mod og Snildhed finde vi
dog ikke længer hos Folket, end vi kan slutte, de fandtes hos
Dannekvinder, thi Absalons Systre vare ham ikke ulige; og at
Dannemarks Folkedaad endtes i Absalons Dage, eller om man
vil, i Andres Sunesens, da Saxes Krønike blev færdig, er unæg
teligt, er allerede deraf klart, at Saxe skrev paa Latin, uden at
nogen fordanskede Bogen; Riim-Krøniken og Kæmpe-Viserne
ere, som sagt, kun Vidnesbyrd om, at de Danske imellem, som til
en Høitid, mindedes, hvad de, uden at foregaae, ei aldeles kunde
glemme, dehensovne Fædre,som skulde ligge med Ære i Graven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
