Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danne-Virke I
324
Med Reformationen begynder Folkenes Manddom, deres for
nuftige Aar; og ligesom man veed, at den, der i sin Ungdom
kun havde liden Lyst til Orlog, Færdsel og stærk Hovedbrud,
faaer endnu mindre i Aarenes Løb, for Kone og Børns, for Hel
bred og Eiendoms Skyld, saaledes kan man være vis paa, at
finde det samme hos Folkene, ligesom man da ogsaa vil finde
hos det Danske, at Erobring og Krig var da, endnu mindre end
nogensinde, dets Sag, og at der egenlig kun saa omtrent et hun
drede Aar var, hvad man kan kalde Liv i Folket, en Ting, der
hos Danske giver sig lige vist tilkiende i Beskiærmelse af Rigets
Grændser og i livlig Dvælen ved Fædrenes Minde. I Fjerde
Christians senere Tid begyndte Riget at formindskes, og i Tre
die Frederiks Dage frelsdes det kun fra Opløsning ved et Un
derværk og med Tabet af sin høire Arm; men da var ogsaa den
Tid forbi, da man gav Sidestykker til Anders Vedels fordanske
de Saxe, og Arild Hvitfelds Krønike saavelsom Lyschanders
Danske Kongers Slægtebog viiste noksom, at ei engang en Be
arbeidelse af Saxe efter Tidens Tarv og langt mindre en Rigs-
Krønike som den, hvortil Anders Vedel gav en mesterlig Afrids
ning i sin lille Bog om Dannemarks Krønike at beskrive, kunde
i dette Tidsrum forventes. Den kom da heller aldrig siden, og
Frederik den Andens Krønike var den eneste nye Historie
bog, ligesom Lyschanders Grønlands Krønike vel var det eneste
Sagariim, der egenlig skreves for det danske Folk. Hvorliden
Sands Folket siden Tredie Frederiks Dage har havt for stor Be
drift, hvor aldeles ingen Deel det har havt i den senere Historie
skrivning og Poesie, og hvor udansk i Grunden den eneste
læselige Dannemarks Krønike, nemlig Holbergs, var, ja, hvor
ledes Bogskriverne tilsidst tabde Folket aldeles af Syne, og
stræbde at danne sig en egen lille Læseverden, der havde sit
Sprog og sin Smag for sig selv, og var netop stor nok til at give
Skriveren et lille Navn, og Trykkeren sin Daghyre, det er nok
som bekiendt, og trænger ikke til Beviis, om det end, som Alt,
kan have godt af lidt mere Lys, som jeg og ved Leilighed skal
søge at udbrede over denne Sag; men her maae jeg holde mig
til Hovedsagen og spørge, om man vel mener, det danske Folk
vil nu paa sin Alderdom leve op igien, uden at have de Kræfter,
der selv i Ungdommen ei vare mægtige nok til at frembringe
livlig Rørelse, uden den Hj erte- Styr kn ing, det alt da til stor
Bedrift saa høilig behøvede, uden med Kiærlighed at komme
sin troende Ungdom og Manddom ihu, og opglødes vedMin
det; eller om man synes, det er bedre, at Folket daglig synker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
