Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danne-Virke I
369
fremmede Tungemaal. Da imidlertid de fleste Lægmænd hver
ken have Tid eller Evne til at blive paa egen Haand saa for
trolige med Bibelens Indhold, som de ved de Lærdes Haand
rækning kan og altsaa bør, og da enhver bør kiende dens
Hoved-Indhold alt i Barndommens Dage, saa følger heraf, at
Udtog og Forklaringer maa finde Sted, men ingenlunde træde i
Bibelens Sted, der stedse aaben for alle Mands Øine skal med
sine klare Ord være deres Dommer.
Ligeledes er det med den øvrige Historie for Lægmand; en
slet og ret Fortælling skal gives ham i Haand, og hvad der ikke
er beviislig Løgn, skal staae for ham som for os ; med Forkla
ringen haster det ikke, eller, om det end haster, maa dog de
Boglærde vogte sig vel for ei at give nogen Forklaring, der ei
er aldeles vis og bygget paa den Fortælling, der er i Folkets
Haand ; thi Giætninger nytte kun dem, der kan granske, og en
Forklaring over, hvad man ikke kiender, er som et Luftsyn,
der vel kan blænde, men aldrig oplyse, langt mindre opvarme ;
og dog maa Opvarmelse være Hensigten med al den verdslige
Kundskab, der meddeles Lægmand, for hvem al anden Kund
skab er en unyttig Byrde, han ei kan anvende, men kun forvir
res og forstyrres af.
Dette giælder i Almindelighed, og dømmer det attende Aar
hundredes daarlige Travlhed med at indskrue Begreber i menig
Mand, der, naar de end ei, som ofte, vare aldeles falske eller
løse Giætninger, dog forudsatte en Kundskab, han manglede,
eller Undersøgelser, han hverken havde Tid eller Evne til at
fatte. Medens man saaledes rolig saae paa, at Bibelen og Krø
niken forsvandt af Hjerte, Hoved og Huus, ja, bidrog ei sjelden
selv dertil, ansaae man det for et Kæmpeskridt i Menigmands
Oplysning, hvis man kunde faae ham til at huske og med Kul
sviertro antage, hvad han ikke paa mindste Maade begreb, en
kelte Boglærdes Giætninger om den løbske Jord og den stædige
Soel, deres Forklaringer af Torden og Lynild og deres Snak
om Guds Ord, om Fædreneland og deslige. Hvorledes i Øvrigt
Folke-Krøniker skal skrives og ordnes efter hvert Folks særde
les Beskaffenhed, er, som Spørgsmaalet viser, en Opgave for
hvert Lands Boglærde især, og hvad Fædrelandet angaaer, skal
det kortelig omhandles, naar vi først have seet, hvorledes de
Boglærde i det Hele bør dyrke Historien.
Med Grundig h ed, med den Grundighed, der i det attende
Aarhundrede sank i Jorden, som da vel ogsaa var det Eneste,
der behandledes grundig, med den, optaget af Jorden, opvakt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
