Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danne-Virke 111
518
Valgrind, hvorigiennem jeg havde seet en Indgang til Historiens
Tempel og til Syn af Alter-Tavlen, omkrandset af vidnesføre
Kiærminder, at den dog snarere førde ind i Eventyrets Drømme-
Hald, og at Nordens Saga, saalidt som nogen, kunde til Gavns
forbinde Historie og Eventyr ; med dette Syn og med inderlig
Bekymring for min egen og Næstens Salighed, ombyttede jeg
Runestav med Præstepen, og hvorledes kunde jeg da have i
Sinde, nogentid igien at sysle med Nordens Oldsagn, som jeg
vel var langt fra at foragte, men fandt, rettelig, burde henligge,
til det ene Nødvendige var fuldbragt, og Tiden, atter indtraadt
i hellige Fodspor, kunde rolig og klarøiet betragte Hedenhøs! 1
End er jeg uforandret af samme Overbeviisning, og stedse
maa jeg gientage det: vender gammeldags Christendom
ikke tilbage, da er alt videnskabeligt Arbeide ligesaa forloret for
Slægten, som det aabenbar er saa for den Enkelte ; men Chri
stendom skal komme igien, hvor det saa bliver; hvor det end
bliver, vil intet foreløbigt Arbeide i dens Aand være forgiæves,
og dens Aand er Historiens og al Sandheds Aand. Det er da og
saa, mener jeg, meget begribeligt, at jeg, efter at have prædiket
for døve Øren, heller end Intet at giøre, atter giæstede Nordens
Oldtid, hvor jeg var kiendt, og nu kunde betragte Alt med et
langt mere roligt og upartisk Øie; og daglig har jeg bedre lært
at indsee, baade hvor historisk vigtigt det er, at Oldgrandsk
ningen drives med Forstand og Iver, og hvilket stort Udbytte
Nordens Oldtid kan give. Tredie Gang er jeg da nu kommet did;
første Gang var det blind Natur-Drift, anden Gang et Skjalde-
Syn, og nu er det Historien, som drager mig; atter staaer jeg for
Mythologien, om hvilken jeg i otte Aar ei talde, uden stundum
i flygtige Vink, og det er da neppe overflødigt med et Par Ord
at sige, hvorledes jeg nu betragter Oldgrandskning i Almindelig
hed og den nordiske i Særdeleshed.
Oldgrandskningen er i et vistTidsrum Historiens Forløber, og
da nu hint Tidsrum stedse er Folkenes første, fristes man let til
at ansee den for Historiens Grundvold, men staaer da ogsaa Fare
for at bygge et Huus paa Sand, som undergraves af det første
Vandskyl og styrter i den første Blæst. En stor Vildfarelse var
det da tilvisse, at man først vilde være i det Rene med Folkenes
Mythologie og øvrige Oldsagn, før man tog fat paa deres nyere,
sikkre Historie, og her, som paa saa mange Punkter, sporer man
Engellændernes skarpe Syn, uden dog at kunne rose Benyttel
1 »: Hedenskabet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
