Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tylvtestriden
ligt Digterværk, ja, ei sjelden fremført Anker, som enten ere
übeføiede, eller maatte nedsætte Oeh.s bedste Arbeider, saa var
det dog vist Umagen værd ret alvorlig at drøfte den haarde
Paastand !
Nei, er mit Svar, efter Alt, hvad jeg kjender til Læse-Maaden
i vore Dage, kan jeg aldrig troe, det er Umagen værd, paa Prænt
at drøfte en Sag af det Slags udførlig ; thi flygtig har man læst
baade Oeh.s første og sidste Arbeider, ja, for en stor Deel kun
læst de sidste ; en grundig og alvorlig Betragtning derover blev
enten slet ikke, eller endnu flygtigere læst, og Paastanden
blev dog til Slutning Alt, hvad man beholdt. Hvad der i det
Hele er slet, taber Intet ved kun at betragtes i det Enkelte, træf
fende Vittighed er her paa sit Sted, Baggesens træffer ni Gange
for hver Gang, den slaaer feil, og ikke selv den mest træffende,
end sige en forfeilet Vittighed, slaaer nogen Aand ihjel. For
Efter-Slægtens Skyld kunde det lønne Umagen at skrive en
Betragtning over Oeh.s genialske Værker, men ei at sammen
ligne dem med, hvad Efter-Slægten vist neppe gider læst, min
dre læst Bøger om, saa man langt heller skulde gjøre sig den
Umage, af Oeh.s senere Skrifter at udtrække de Blade og Linier,
hvori der findes Glimt af den herlige, forbisvævende Aand,
disse, vel stedse svagere, men dog mig saa dyrebare Haab-
Glimt, der altid, naar jeg seer dem, synes mig at hviske: bryd
ei Staven, før Vandringen er endt, OlavTryggesøn er ikke død;
vel reiser han længe til ingen Nytte omkring i fremmede Lan
de, men derfor kan han vel endnu engang bestige Norges
Throne og Smalsar-Horn! Det skee! ingen Mand i Dannemark,
næst Digteren selv, skal glæde sig inderligere derover end jeg;
og var jeg den Første, som ymtede om Faldet, skal jeg vist ei
heller blive den Sidste, der jubler over Opreisningen, naar jeg
seer den; men sagde jeg, jeg havde seet den, enten i Helge eller
Hroars Saga, eller andensteds end i Haabet, da løi jeg, og
havde jeg ikke her givet min utvetydige Erklæring, da kunde
jeg ei uden Skamfuldhed træde den vaagnede Digter under
Øinene; men det kan jeg nu, om Glæden times mig, og saasnart
Oehlenschlåger igjen skjænker os et Værk, jeg tør sætte ved Si
den af hans forrige kraftige Gjerninger, da kaarer jeg ham selv
til Voldgiftsmand mellem mig, og hvad jeg kalder hans natur
lige, uægte Børn. Ei vil jeg raade disses Forgudere, men vel
Baggesen at gjøre det Samme. Dog, skjønt jeg ikke agter det
Umagen værdt, at føre noget langt Beviis for min Paastand om
Oeh.s senere Skrifter, saa kan man dog fordre, at jeg ei maa
Grundtvigs udv. Skrifter. 111. „.. ~ 40
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
