Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens-Krøniken 1817
1 Svarende til Udtrykket : Statens bedste Mænd.
Grundtvigs udv. Skrifter. Til. ggc 43
665
vil dog udentvivl staae sig tilsidst. I Øvrigt anseer jeg enhver
Ting for god til sit Brug, finder det ligesaa rigtigt, at man bru
ger Mathematik til Landmaaling, som Historie til Aands-Vur
dering, holder det for ganske rigtigt, at Sandserne ligne det
Sandselige,men for ligsaavist, at Aanden er det Aandige og Evige
nærmest. Hvad Lovkyndighed angaaer, og dertil regner jeg
Alt, hvad der angaaer Stats-Indretning, da er den unægtelig af
langt mere historisk Vigtighed, især siden man, med Penne
strøg og dagligt Klammerie, vilde forvandle Verden til et
Paradiis; men herpaa vil man da ogsaa finde saameget Hensyn
taget, som Galskaben fordrede, og Rummet tillod. Vel kunde
det høit behøves ret strængt at udvikle, hvorledes man forsnak
ker sig om repræsentative Forfatninger, Trykke-Frihed og Sligt,
især da Saadant, med Alt, hvad Tydskerne, barbarisk nok,
kalde volcksthumlich, mellem disse vise Mestere nu hører til Da
gens Orden; men deels vilde dette kræve en Vidtløftighed, jeg
kun ved Leilighed i Dannevirke kan tillade mig, og deels nytter
det ikke stort; thi vil man spørge Bibel og Historie til Raads,
da falder det Hele af sig selv i de rette Folder, og vil man gaae
paa sin egen Haand, da bliver man ikke klog, før man faaer
Skade for Hjemgjæld. Kun det synes mig her værd at bemær
ke, at Slægtskabet mellem Nordmænd og Vyrtembergere, ogsaa
ved den sidste samtidige Frihedssvimmel, stadfæster sig, og at
Tydskerne maae snoe sig, som de vil, aristokratisk maa Forfat
ningen blive, saalænge de ingen despotisk vil have, det borger
Historien for ; men kan det fornøie dem at faae Optim ate r x for
Patricier, da vil det, under Adelens nærværende Forfatning,
og i en sa ad an Gu Id- Alder, neppe falde vanskeligt. Skulde
jeg endnu tilføie Noget, da maatte det være, hvad der synes mig
soleklart, at vor Tid, selv om den, hvad den for Øieblikket
neppe er, var skikket til noget Godt, allermindst af alle Tids
aldre er skikket til at drage Nytte af Rigsdage, Parlamenter,
Senater, Conventer, Stor-Thinge, eller hvad man vil kalde dem;
thi det var kun mueligt, saalænge Adel og Geistlighed vare
Hoved-Mændene baade i Rigdom og Kundskab; nu derimod
skal enten de, der fattes Kundskab, stemme for sig selv, eller
de, der har den, stemme for andre, og med begge Dele kan
man indsee, at Folket er saare ilde tjent, ligesom og Erfaring
daglig stadfæster det. Det Folk, som for nærværende Tid ikke
tør betroe sin Konge Enevolds-Magten, har neppe Valget imel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
