Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens-Krøniken 1817
1774
1780
678
len og prøvet paa at indføre den udstødte Christendom i Kir
ken, som en Symbolik, der for Pøbelen skulde spille hans
Philosophie ; men, uagtet saare meget i hans Skrifter begunsti
ger en saadan Synsmaade, er der dog og Meget, som bekjæmper
den, og hans bestemte Modbydelighed for Natur-Philosophien,
hvis Morgenrøde han oplevede, tillader os ikke at troe, det hos
ham var saaledes meent, som det tit er sagt, og end tiere lige
som forudsat. Er det nu imidlertid saa, at Ingen med Vished
kan sige, hvad Herder vilde have forstaaet enten ved Christen
dom eller ved hansYndlings-Ord: Humanitet, saa følger der
af, at han var ingenlunde Manden til at give Noget Fasthed,
eller vise Nogen Vei. Saavidt man af Alt med temmelig Sikker
hed kan slutte, har han i sin tidlige Ungdom følt sig høist
ulykkelig ved den sværmeriske Pietisme, man vilde paatvinge
ham, i det, saa at sige, kun hans halve Sjæl hang ved den,
medens den anden Halvdeel af al Magt modsatte sig; han
stræbde siden, snart at glemme, snart at bilægge, og stundum
ved et Slag at ende Striden i sit Inderste; men, da han ei kunde
holde sig paa Tidsalderens lave Standpunkt, ei turde lade sig
henrive af Pantheismens Hvirvel og ei vilde troe Skriften een
foldelig paa Ordet, saa kunde han umuelig blive enig med sig
selv om andet, end at man uden Fare kunde være uenig med
sig selv, og det er da intet Under, at vi for det Meste see ham
svæve mellem de tre Punkter, som om han selv genetisk vilde
construere en Skygge af den Trekant, han saae i Bibelen. Hvad
der imidlertid gjør ham især historisk mærkværdig og vil, der
som han ikke skylder Hamann alt for meget, stedse bevare
hans Ihukommelse, er den dybere historiske Anskuelse, som
først gjennem ham stræbde at gjøre sig gjældende. Det Ypper
ste, han i denne Henseende har leveret, tilhører hans kraftfulde
Manddoms-Alder, fra hans 30te til hans 40de Aar, og findes i
hans Skyggerids til Historiens Philosophie, hans poetiske
Folke-Stemmer og hans Breve om det theologiske Studium.
Vel mærker man ogsaa her hans Vaklen mellem Gud og Fa
tum, mellem Troe og Spil, mellem Kjød og Aand, men dog
langt mindre, og nær var han dengang ved at opsvinge sig til
en fast, christelig Beskuelse saavel af den hellige som verdslige
Historie. Høist mærkeligt er det, at hin Betragtning, der aaben
bar ymtede om det store historiske Beviis for Christendommens
Sandhed, udkom samme Aar, som Lessing begyndte paa Ud
givelsen af de Fragmenter, der skulde omstyrte, hvad man hid
til kaldte saa ; men at man i Kirken hverken benyttede sig af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
