Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens-Krøniken 1817
Vest-Tydskland udgjøre et Rhin-Forbund under fransk Beskyt
telse. Vel havde Preusen faaet Hannover, fordi det stod stille;
men nu syndes man at høre Friederich sukke i Graven over,
at den tydske Keiser-Krone skulde gaae fra Østerrig og dog
gaae hans Grav forbi, som løsnede den og stiftede det store
Fyrste-Forbund. Med Rusland i Ryggen udstædte da Preusen isoe
et tordnende Manifest mod Napoleon; men Døden lader sig
ikke skrække, han kom, adsplittede den talrige Hær ved Auer
stådt og gav ikke Europa Tid til at forundre sig derover; thi
han drog gjennem Berlin til Veichselen og lod Magdeburg med
de andre Fæstninger falde af sig selv. Nu kom Russerne, blo
dig var Kampen, men Seieren naturligviis paa Dødens Side, og
i Tilsiter-Freden mistede Preusen Alt Vesten for Elben, samt 1807.
det polske Bytte, og forvandledes til et Skygge-Rige ved Siden af
Vestphalen og Sachsen, som nu ogsaa fik Kroner og Stemmer i
Napoleons Underhuus. Nu erklæredes Engelland i Blokade-
Stand, og Krig imod Øen kaldtes Fastlands-Systemet, som In
gen, uden hvem der vilde være Døden vis, maatte vægre sig ved
at tiltræde. Engelland havde ved Toget til Sjælland venskabe
lig friet Dannemark fra Fristelse, Portugals Hof flyttede til Bra
silien, og den svenske Konge, som haardnakket vægrede sig,
blev, efterat Rusland havde taget Finland, afsat i en Opstand. ’
Nu var der ikke længer noget Spørgsmaal om, at Døden her
skede i Europa; Gravens Stilhed var udbredt over Landene,
Kysterne besatte med Dødens Redskaber, Havet opfyldt med
glubende Sødyr, Tungerne bundne, Øinene tillukde, Aande-
Drættet stemt, og kun Machiner i Gang. Hvad Følgen vilde
blevet, om Napoleon var blevet ved at herske i denne Aand
lader sig kun gjætte; men historisk er det, at han holdt op,’
han fik selv Lyst til at leve og forplante sig, og maatte
da ligesaa nødvendig forlades af sin Aand, som det er Døden
umueligt at elske uden Liig eller avle uden Forraadnelse.
At Aanden havde forladt ham, eller var i Færd dermed, viiste
sig alt i de spanske Forhandlinger, ved hvilke ogsaa Talleyrand
forlod ham; thi hvad der saa end drev ham, befeidede han Dø
den, forstyrrede et Skygge-Rige, og gjorde derved Sit til at op
kalde baade Dødens og sin Banemand: Historien af Graven.
Naar man end ikke i Graven kan have Fred, da bliver man for
tvivlet; det blev Spanien, og havde Døden paa sin Side- det
saae Engelland og var strax tilrede med Guld og Redskaber
det fik ydermere Østerrig endnu engang bragt i Harnisk, og i iBo 9
Vien skildte Napoleon sig høitidelig fra sin Aand: forskjød
Grundtvigs udv. Skrifter. 111. .._ jr
oH7 *"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
