Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens-Krøniken 1817
1812
1814
698
Josephine og ægtede, i Haab om Livs-Arvinger, en Keiser-Datter
fra Østerrig. Arvingen fik han, men paa Arvens Bekostning;
Spanien vedblev at trodse; Tydskland, hvis Sønner han der i
Tusindtal begrov, begyndte at knurre; han begyndte paa sin
egen Haand Krig med Rusland, uden at vide til hvad Ende,
gik, ikke til Petersborg, hvor Livet, men til Moskov, hvor Dø
den boede ; den brændte sin Bolig, foer med sin iiskolde Haand
igjennem hans Hær og over hans Ansigt; Hæren faldt og han
flydde for Døden; og da var hans Time kommet. Preusen og
Tydskland fik nu Mod og mærkede, de havde kun med en
Dødelig at gjøre; forgjæves anstrængede han sine Kræfter,
Tallet var ham overlegent; Frankerig, som havde tabt Troen
paa ham, var baade troløs og modløs ; Ludvig den Attende kom
paa den franske Throne, og Napoleon lod sig nøie med Elba.
Aaret efter vovede han vel et Forsøg, der syndes at ville lyk
kes; men paa Veien fra Paris til Bryssel mødte han Preuserne
under Bliicher, som, selv da Preusen faldt, havde ved Liibek
viist Livskraft, og Engellænderne under Wellington, som i
Spanien havde lært at møde hans Krigskonst; efter et haard
nakket Slag maatte han vige, tabde Modet, flydde for Døden og
førdes til St. Helena, hvor han ansees for levende begravet;
men faaer han sin Aand igjen, kan Kjød ikke holde ham, og
Historien maa lade ham rase, til han forgriber sig paa den, og
skeer det, da kommer man atter til, hvad man nu har glemt, at
synge med Morten Luther om den underlige Krig, da Livet tog
Døden af Dage, og, saa at sige, den ene Død tog Brodden fra
den anden.
At noget Sligt engang vil skee, lader Historien sig neppe af
trætte; om Dødens Engel fremdeles skal hedde Napoleon, er i
al Fald et unyttigt Spørgsmaal; men et saare vigtigt er det,
hvor Historiens Aand er at finde; thi det er aabenbart,
at ikkun den kan i alle Maader gjøre Sagen klar, at ikkun den
kan overvinde Døden, hvis Seier slet ikke er blevet mindre,
fordi den har bragt selv sin ypperste Tjener til at skjælve.
Tvertimod, dette var Dødens høieste Triumph; thi maatte selv
det klogeste Hoved give tabt, fordi det ei vilde virke troelig i
dens Aand, da synes dens Magt uimodstaaelig, og man kan
ikke nægte,at Europa, netop efter Napoleons Fald, daglig vinder
mere Lighed med et Skygge-Rige; ja, man tør vel sige, at Dø
den, efter høiere Love, aabenbaredes i Napoleon, mindre for at
gjøre, hvad der dog nogle Aar senere vilde skeet af sig selv,
end for at vække saavel Natur-Kræfterne som Historien til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
