Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Prøver afSnorro og Saxo
40
først om hans Navn og Slægt, og hvad Landsmand han var, og
dertil svarede han : min Slægt har jeg i Jemteland og Helsinge
land, og mit Navn er Arnliot Gellina; men hvad jeg helst vil
fortælle, er, at det var mig, der hjalp de Mænd tilrette, som du
forleden sendte til Jemteland at kræve Skat, og jeg flyede dem
en Sølvdisk med til et Tegn paa, at jeg vilde være din Ven.
Derpaa spurgde Kongen Arnliot, om han var Christen eller
ikke, og fik til Svar, at hvad hans Troe angik, da troede han
paa sin egen Magt og Styrke ; med den Troe, sagde han, har jeg
slaaet mig ret godt igjennem hidtil Dags; men nu, Konge! har
jeg i Sinde heller at troe paa dig. Ja, svarede Kongen, vil du
troe paa mig, saa maae du ogsaa troe, hvad jeg lærer dig, og
følgelig skal du troe, at Jesus Christus haver skabt Himmel og
Jord og al Menneskenes Slægt, og at til ham opfare alle fromme
og troende Mænd, naar de døe. Dertil svarede Arnliot : jeg har
nok hørt tale om Hviden Christ, men om hans Handel og Herre
dom er mig for Resten Intet vitterligt; nu vil jeg troe paa dit
Ord alt, hvad du siger mig, og lægge al min Velfærd i din Haand.
Derpaa blev Arnliot døbt, Kongen lærte ham selv de nødven
digste Troesartikler, og skikkede ham saa til Stade fremmerst i
Fylkingen, foran Hovedbanneret, hos Gauka-Thore og Afar-
Faste og deres Staldbrødre.
Dengang nu Kong Olav var færdig med sin Slagtorden, og
Bønderne imidlertid ei vare komne det mindste nærmere, da
befoel Kongen, at Folket skulde sidde ned og hvile sig, hvorpaa
de da alle saavel som Kongen satte sig ned i Magelighed. Kon
gen sad og lændede sig op til Find Arnesen, lagde sit Hoved
paa hans Knæ og faldt i Søvn. Han sov en Stund, men der
man saae Bondehæren i al sin Mangfoldighed komme anstigen
de med opstukket Banner, da vakte Find Kongen og sagde ham,
at Bønderne vare dem flux paa Hænderne. Der nu Kongen
vaagnede, sagde han : hvi vakte du mig, Find, før jeg havde
drømt ud? Du havde aldrig den Drøm, svarede Find, at det
gjordes jo bedre behov, du vaagnede op for at tåge mod Fjen
den, som rykker nu frem, eller seer du ikke Bondehæren, hvor
den kommer hist? End ere de os dog ikke saa nær, svarede
Kongen, at det havde jo været mig kjærere at sove. Men, hvad
drømde du da, Konge, sagde Find, siden du synes, det var saa
stor en Ulykke, at du ikke blev færdig? Nu fortalte Kongen da,
hvordan han havde drømt, at han saae en høi Stige, der gik lige
op til Himmelen, og ad den krøb han op saa høit i Luften, at
han kunde see ind i Himmelen, og, sagde han, dengang jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
