Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Danmarks Krønike
89
den Tredie og Kong Frederik den Anden : den fromme, lærde
og forstandige Her Johan Friis, og der var den i gode Hæn
der; thi den forstærkede hos samme ædle Herre det inderlige
Ønske, at faae Dannemarks Krønike trykt paa Dansk til hver
Mands Gavn, og kom just derved ham for Øie, som mesterlig
fortsatte, hvad her var kun begyndt.
Der var nemlig i de samme Dage opvoxet en særdeles vellærd
Dannemand, Her Mester Anders Søvrensen, med Tilnavn:
Vedel eller Veile, som Byen hedder, hvor han kom til Ver
den, og han blev Slots-Præst hos Kong Frederik den Anden.
Hin gamle Cantsler, der selv havde lært sin Bog med de Bedste,
og, som det bør sig, glemde ei den over Rigens daglige Handel,
men øste deraf baade Lærdom og Opmuntring, han var, som
man da nok kan vide, en Ven af lærde Folk, og mærkede snart,
at Mester Anders Vedel var ei af dem, der fødes alle Dage, men
havde seet sig om, ei blot i Roms og Grækenlands, men selv i
Dannemarks Historie, og vidste godt, at hverken Po-Floden
eller Eider-Strømmen var en Grændse for herlige Bedrifter og
skiønne Tungemaal. Desaarsag fik den gamle Cantsler, der,
som tilbørligt, baade kiendte sit Fædrenelands Krønike godt
og skattede den høit, besynderlig god Villie til Mester Anders,
talde tit og gierne med ham om de gamle Sager, laande ham
fornævnte Oversættelse af Saxos Bog, og bad ham eftersee, om
den ei kunde rettes og hjelpes paa Fode til dog nogenlunde
sømmelig for Læg-Mand at udtrykke Meningen af Saxos Bog ;
eller hvis ikke, da selv fra Roden af at begynde og udføre Vær
ket, saa Dannemark dog ikke længer skulde have den Skam,
at savne paa Moders-Maalet en Bog, der var saa besynderlig
skabt og skikket til at giøre Dannemænd Ære ! Vel huede den
gamle Oversættelse slet ikke Anders Vedel, ei heller var han
lysten efter selv at trækkes med saa farligt og overhaands et
Arbeide, som en ny Oversættelse, vel ikke uden Grund, var i
hans Øine ; vel døde endelig, kort efter, Johan Friis, og dermed
syndes Anders Vedel, at det Hele turde vel døe hen ; men ander
ledes tænkde Dannemarks Riges Hof-Mester: Ærlige ogVelbyr
dig Peder Oxe til Gisselfeld, og biede ei mange Dage efter
Johan Frises Jordefærd, før han saa alvorlig, stærkt og efter
trykkelig lagde Anders Søvrensen den Sag paa Hjerte, at han ei
længer turde vægre sig, men lovede at giøre sit Bedste til, at
Danske kunde faae at læse, hvad Udlændinger allerede længe
havde læst, om gamle Dannemænds ærlige og mandhaftige
Gierninger, saa Børaene kunde derved opvækkes til, hver paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
