Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Danmarks Krønike
95
Hylde og sit rette Sted, og kun fordi vi ikke kan det, men føle
dog, at hine Fortællinger, selv som de findes, kan gavne og
glæde retsindige Dannemænd, samt at først da vil Rettelsen og
Forklaringen lykkes, naar Sagnene atter blive almindelig be
kiendte, yndede og giennemtænkte, kun derfor maa vi nøies
med at give, hvad forhaanden er, lade Hver om disse Ting troe,
hvad ham tykkes, og sige :
Hver nyde, som han nemmer,
Da Ingen skeer Uskiel!
Hil være Den, som giemmer
Det gode Gamle vel!
Heraf seer man da Hensigten med denne ny Fordanskning
af Saxos Bog, og hører, at vi ingen Krønike har faaet siden, som
kunde giøre den overflødig; men nævne maa jeg dog to Dan
nemænd, hvem den Ære tilkommer at have, i de for Fædrene
landets Krønike ulykkeligste Dage, dog hos en Deel vedligeholdt
eller vakt nogen Kiærlighed til den og Opmærksomhed paa de
gamle herlige Sagn; det var Su hm og hans Yndling: Frede
rikSnedorf. Paa en Tid, da man stod Fare for, over det nær
værende Øieblik, med alle dets glimrende Luft-Kasteller, aldeles
at glemme de gamle Dage, da indtoges Snedorf af deres favre
Skikkelse, og stræbde, som Lærer ved Høiskolen, igien at ind
tage de yngre Boglærde for samme ; hans Liv var som etStje rn e-
Skud, hans Ord var kun halvt, og fik snart aflydt, men fandt
dog en Gienlyd i mangen Ungersvends Hjerte, som aldrig gan
ske hendøde. Fra alle Sider tør jeg sige, at denne Bog, som her
udgaaer, var ei udkommet, dersom ikke Snedorfs Forelæsnin
ger over Fædrenelandets Historie paa Tunge og paa Tryk hav
de ligesom banet den Vei, og uagtet de ingenlunde kunde træde
i dens Sted, fortjene de ikke desmindre, hæderlig og venlig, at
nævnes i dens Fortale.
Nu at tale vidt og bredt om min Deelagtighed i denne Bog, er
ei min Lyst, og jeg saae helst, man vilde og man kunde aldeles
glemme mig i den ; men Noget bør jeg dog vel sige om Anled
ningen til, at jeg tog mig Arbeidet for, og om den Side, hvorfra
jeg ønsker, det maatte betragtes.
I mange Aar har det været mit Ønske og Forsæt, engang,
vilde Gud, at skrive en Dannemarks-Krønike, som kunde læses’
med Lyst af Høie og Lave, Læge og Lærde, saamange som el
skede Fædrenes Ihukommelse og det klare, jævne, uforkunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
