Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Danmarks Krønike
96
lede Moders-Maal; men immer blev det kun ved Ønsket og
Forsættet, deels fordi min udvortes Tilstand ikke var deretter,
og især fordi Arbeidets mange Vanskeligheder afskrækkede
mig. Den uovervindeligste af dem alle var i mine Øine den, at
hitte Rede i de gamle Folke-Sagn, som min Samvittighed hver
ken vilde tilstæde mig at forbigaae eller at behandle efter eget
Tykke, og kunde denne Vanskelighed ikke bortryddes, da
kunde jeg heller aldrig komme til at begynde. Saaledes stod
eller rettere henlaae Sagen til i Foraaret 1815. Jeg havde lovet
Selskabet for Norges Vel, hvori jeg af Hjertens Grund var Med
lem, at forbedre den gamle Oversættelse af Snorros Konge-
Krønike, og var med dette Arbeide alt kommet over Midten af
Hellig-Olavs Saga; men da faldt det mig som en Steen paa
Hjertet, at jeg sad der og udtømde mine Kræfter over Norges
Krønike, der nu ikke længer kiærlig sammensmeltede med
Dannemarks, medens denne laae, tildeels ukiendt og uændset,
tildeels ogsaa miskiendt og forhaanet! Fædrenelands-Kiærlig
heden vaagnede med en mig hidindtil af Erfaring übekiendt
glødende Ild og seierrigVælde i mit Bryst; sønderrive det histo
riske Baand mellem Dannemark og Norge, som fra Barnsbeen
gjorde Eet i min Forestilling, det hverken kunde eller vilde jeg,
men til at ski el ne bestemt imellem Dansk og Norsk havde
ikke Sværdslag men lisslag nødt mig, og jeg kunde nu ei bære
det over mit Hjerte at udgive Snorros Krønike, med mindre
Saxos kunde følges med! Vel gjorde jeg et Overslag paa Tiden,
det vilde koste mig, hvis Uefterrettelighed kun min Varme for
Sagen, der laande Arbeidet Vinger, som kun Ønsket havde,
kan forsvare; men dog ansaae jeg Tiden for lang og Umagen
for stor nok til ei at lege med, og foresatte mig desaarsag snart
at standse, til jeg saae, om det var rimeligt, at Nordens Krøni
ker, i min Fordanskning, vilde finde kiærlig Modtagelse paa
Marken og paa Klippen. Selskabet for Nordens Oldskrifter, som
dannede sig i den Kiøbenhavnske Afdeling af Selskabet for
Norges Vel, eller bestemtere : af Sammes Levninger, bifaldt mit
Forslag at udgive en Prøve, med hosføiet Indbydelse til, ved fri
villige Bidrag at bekoste Værket, og Prøven udkom endnu
samme Aar.
At nu Prøven virkelig vandt Manges Bifald, derom vidne ei
alene de Penge-Bidrag, som dog, med Hensyn baade paa Tid
og Omstændigheder og paa Selskabets aldeles ukunstlede, i
Manges Sprog ukloge, Fremgangs-Maade, afgive et temmelig
gyldigt Vidnesbyrd, men derom vidner tillige, hvad boglærde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
