Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Norges Konge-Krønike
intet Slumpe-Træf, at Island, saa godt som paa een og samme
Tid, blev tomt for store Hoveder og Norge underlagt; men det er
sært, at man ved denne Leilighed, og ellers saa tit, har kunnet
glemme den soleklare Sandhed: at som man er til, saa gjør
man til, og at Islænderne altsaa ikke bleve forandrede ved at
komme under Norge, men kom derunder, fordi de var foran
drede: fordi det ikke længer var i Kraft og Sinds Højhed de
gamle Islændere, men deres vanslægtede, nedsiunkne Børn, som
da ogsaa umuelig kunde blive ved i nogen Ting at gjøre deres
Fædres kraftige Gjerninger.
Heraf følger ingenlunde, at man ei : med endnu langt mere
Kraft og Sjæle-Adel, end de gamle Islændere besad, kunde være
en Konges rolige og lydige Undersaatter ; men et Folk, der be
stod af lutter Mænd, som udvandrede for at være deres egne
Herrer, det kunde umuelig bøje Nakken under et udenlandsk
Spir, før Kræfterne vare hardtad udtømte, og de fleste Levnin
ger stode i den laveste Egennyttes Tjeneste.
At man hverken behøver at være kongeløs eller at raade sig
selv paa et Al-Thing for at skrive en god Historie, det trænger
vist nok ikke til Beviis ; men hvem der troer, at Lysten og Dyg
tigheden til at skrive forgik med Islændernes Lyst og Lov til at
trækkes i Haare paa Thingstæden, maa det dog falde underligt
for, at netop Snorro, hvem man beskyldte for at ville forraade
Landet til Kongen af Norge, og Sturle Thordsøn, som var den
Norske Konges Embeds-Mand og villige Undersaat, at de net
op vare de største og flittigste Historie-Skrivere, Island frem
bragde.
At Islands Kraft var da omtrent udtømt, og Levningen mest
lav Egennyttes Tjener, det kan saa meget mindre omtvivles, af
hvem der ei er aldeles vankundig i hin Tids Historie, som vi
veed: Landet ei med Magt blev undertvunget af de Norske Kon
ger, men faldt i deres Hænder, da Mængden til enhver Priis
ønskede Skyts mod de enkelte Vældiges Rovgierrighed og Over
mod, og hine Enkelte gierne kastede sig i Støv for Norges
Konge, naar de derved kunde vente Magt til at knække Halsen
paa hinanden og Leilighed til at rane ustraffet. Hvem veed det
ei, at Sturle Sighvatsøn, Snorros Brodersøn og arrigste Fiende,
og Gissur Thorvaldsøn, Biskop Isleifs Ætmand og Snorros Bane
mand, vare Lands-Forrædere ; og dog var det kun Spørgsmaalet,
hvem af dem der skulde vinde Seier. Sturle sank, Gissur vandt,
som den Norske Konges Jarl ; Snorro faldt for Morder-Staalet, og
i ham dræbde Island sin Historie, med ham begroves Fædrenes
160
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
