Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Norges Konge-Krønike
164
hvad Samfundet med Dannemark og Snorros fordanskede Kon
ge-Bog har virket paa Norge ; men forties bør ei, hvad der er
unægteligt, at man, i det syttende og Begyndelsen af det attende
Aarhundrede, spurgde Tidender fra Norge og saae med Forun
dring Norske Bedrifter, som man maatte gaae langt tilbage i
Rigens Krønike for at finde Magen til, og som da ogsaa formo
denlig skyldtes de gamle Dages opfriskede Ihukommelse. Det
maa, til Beviis, være nok at nævne Skotte-Krigen, Cort Ad
ler og Peder Tordenskjold, Frederikshald, Thore
Ho uland med det gamle Slag-Sværd og Anne Colbjørnsen,
som alle viiste, at det var ikke blot til Stads, den Norske Løve
med sin Hellebard opløftede paa Fjerde Fredriks Skue-Mynt
sit Hoved ; at, var det Bram, var det dog ikke Pral, hvad der
hos stod :
Mod, Troskab, Tapperhed, og hvad der giver Ære,
Den hele Verden kan blandt Norges Klipper lære !
Forties bør det heller ikke, at med dette Sprog sluttede Anne
Colbjørnsens Mand: Mester Jonas Ramus, den første Norri
ges Kongers Historie, som, siden Theodorik Munks Dage, er
skrevet af en indfødt Normand. Vel havde Ramus sine svage
Sider, og lod sig af de nye Islændere forlede til at ville øge
Konge-Rækken med Nor og Gor og den gamle Snee; men for
det Meste er dog Bogen et velskrevet Udtog af Snorro, med pas
sende Tillæg af andre Skrifter, og det er meget vel betænkt af
ham, at lade den Norge uvedkommende Snak om Upsals Yng
linger fare, og i dens Sted opsamle de Sagn om Norske Konger
og Handler, som findes hos Saxo.
Endelig maa det, for Fuldstændigheds Skyld, anmærkes, at
samme Anders Godike, som hjemsøgde Dannemark med en
Forhutling af Saxos Bog, besørgede ogsaa en ny Udgave af
Snorros, og det maa man lade ham, at derved tabdes i det
Mindste Intet; thi, paa Lidet nær, beholdtes Peder Clausøns
Stiil, og Tab kan man da ikke kalde det, at hvad som fattedes
i første Udgave, her fulgde daarlig med.
Saaledes stod det til med Norges Krønike paa Dansk, da Ger
hard Schønning tog sig for, fra Grunden af, at udføre sit Fæ
drenelands Historie paa Moders-Maalet; men før vi tale meer
om ham, maae vi høre, hvad der imidlertid ved Islændere var
skeet til Sagens Fremme.
Det var at vente, at paa Island, hvor man fordum skrev saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
