Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Norges Konge-Krønike
165
flittig, vilde man ei heller vorde seen eller doven til at trykke
Bøger, naar samme Konst blev der bekiendt ; men dog maatte
man ogsaa formode, at denne Handtering vilde blive et Tvi
stens Æble mellem de Mægtige paa Øen, aldenstund det ei
kunde betale sig for Mange, men særdeles godt for Een at drive
den.
Den første Grund til et islandsk Bogtrykkerie lagde Holums
sidste catholske Biskop, den berygtede Jon Aresøn, der ud
ledte sin Slægt fra den bekiendte Thord Bjørnsøn paa Høfde,
og da, med ham, fra den svenske Kong Bjørn Jernside. Paa
Bredebolstad trykdes den første Bog omtrent 1530 af en bog
lærd Svensker, ved Navn Jon Matson, der var Jon Aresøns
Haand-Skriver; men det havde dog ingen Art, før den berømte
Gudbrand Thorlaksøn 1571 blev Biskop i Holum, og ind
rettede der et fuldstændigt Trykkerie, hvorfra, alt i hans Dage,
foruden den islandske Bibel, udgik mange Bøger.
Af de gamle islandske Skrifter udkom imidlertid ingen ; selv
Arngrim Jonsens berømte Skrift om Island, Crymogæa kaldet,
tryktes i Hamborg, og skiøndt der nu snart kom en Mand paa
Skalholts Bispestoel, hvis Fortjenester af den gammelisland
ske Bogsamling ere uforglemmelige, hindrede dog Andres Næ
righed, og maaskee hans egen Verdslighed, ham i at blive saa
afgjort en Gienføder af den Nordiske Oldgrandskning, som han
syndes at være skabt og skikket til.
Det var nemlig BryniolfSvendsøn, paa Mødrene-Side en
Ætmand af fornævnte Biskop Jon Aresøn, som, efterat have
været Rector i Roeskilde, blev 1639 Biskop i Skalholt, og an
vendte særdeles megen baade Bekostning og Umage paa at
samle gode Haandskrifter af de gamle Bøger. At befordre en
Deel af disse i Trykken synes i det Mindste at have været hans
Hensigt; thi med stor Besværlighed udvirkede han Kongeligt
Forlov til i Skalholt at anlægge et Trykkerie, hvor især Old
skrifter og andre historiske Bøger skulde præntes; men Gud
brand Thorlaksøns Daatter-Søn: Thorlak Skulesøn, som da
var Biskop i Holum, foregav at have et udelukkende Bogtryk
ker-Privilegium, og vidste hos den nærmeste Øvrighed at anføre
saa vægtige Grunde for den meer end tvivlsomme Sag, at
Konge-Brevet mistede sin Kraft. Nu kan det vel neppe om
tvivles, at Bryniolf jo gierne kunde faaet Oldskrifter trykt i
Holum, og det er ganske rimeligt, at han ved Standhaftighed
kunde seiret over Thorlaks Indvendinger ; men i slige Ting var
Bryniolf sær og vægelsindet, saa det er et stort Spørgsmaal: om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
