- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Fjerde Bind /
166

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Af Norges Konge-Krønike
166
Historien vilde vundet noget selv ved hans fuldstændigste
Seier. Under Bryniolfs Eftermand og Biskop Thorlaks Søn:
Theodor Thorlacius, kom vel Bogtrykkeriet til Skalholt, og det
ei ganske uden Nytte for Historien; thi nu udkom Landnams-
Bogen, Are Frodes Islænderbog, Olav Tryggesøns Saga, og
lidt Mere ; men derved blev det ogsaa, og først meget seent ud
kom paa Island en Stump af Snorros Bog.
Men, hvad der ikke skedte paa Island, skedte dog for en Deel
udenlands ved Islænderes Hjelp, og i Slutningen af det syttende
Aarhundrede udkom Heimskringla, hvor man sidst skulde ven
tet det: i Stokholm. Tingen var den, at Carl Gustav 1659
erobrede Jørgen Seefelds værgeløse Bogsamling i Ringsted,
hvorved Svenskerne fik Meer, end de selv kunde læse. Aaret før
havde de opkapret Jonas Rugman, som var løbet ud af Skolen
i Holum; Drosten Peter Brahe tog sig af ham, og strax efter
Freden med Dannemark blev Jonas sendt til Island for at
sanke gamle Haandskrifter, hvorpaa der 1667 oprettedes et
Antiqvitets-Collegium i Stokholm. Nu var det vel meest kun
islandske Eventyr, hvori de svenske Antiqvarer fandt Behag,
og som de, ved Rugmans og andre Islænderes Hjelp, har ud
givet jammerlig; men dengang Karl Gyllenstjerna afhentede
den Danske Prindsesse Ulrike Eleonore til Karl den Ellevte,
fik han Lov til at tåge Islænderen Gudmund Olavsøn, hvis
Sprog-Kyndighed han havde beundret paa Runde-Taarn, med
over til Sverrig; Gudmund oversatte, iblandt Andet, Heims
kringla paa Svensk, og dette Arbeide var det, Peringskjold for
øgede med en Fortale, der røber hans Vankundighed, og med
en latinsk Oversættelse, som paa sine Steder kunde friste til at
mene, at Udgiveren forstod ligesaalidt Svensk, som Islandsk.
Hermed skal det blot i Korthed være sagt, at hvad der i Sver
rig blev gjort for den gammelislandske Literatur, fortjende knap
at nævnes, dersom ikke Heimskringlas Text var der kommet
første Gang for Lyset; at nedsætte denne Fortjeneste under sit
Værd vilde være dobbelt uretfærdigt, da Leilighed til at giøre
Uretten god igien turde blive vanskelig at finde.
Dog, gik det hos os med Heimskringla, som hardtad med Alt,
i Langdrag, saa gik det og desbedre, og man kan ikke Andet
sige, end at Texten her kom Tids nok ud, aldenstund man ei
kan nævne nogen Oversætter eller Norsk Historiker, som har
savnet den.
At enkelte Danske allerede i det sexiende Aarhundrede have
lagt sig Noget efter det Islandske eller Norske Sprog, maa man

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:29:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/4/0170.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free