Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Norges Konge-Krønike
167
slutte af foromtalte Jens Mortensøns Bog, saavelsom af Hird
skraaen, Arild Hvitfeld lod udgaae, og hvem der kiender Noget
til Saxos anden, og til den oversatte Snorros første, Danske Ud
giver: til Stephanius den Yngre og Ole Vorm, veed, at i det
Mindste to Danske Lærde, førend Midten af det syttende Aar
hundrede, baade havde Øie paa og skikkeligt Bekiendtskab
med de gammelislandske Historie-Bøger.
Dette anmærkes ingenlunde, enten for at nægte, at disse
Mænd havde deres Kundskab i dette Stykke fra Islændere, eller
for at giøre stort Væsen af, hvad de dermed udrettede, men kun
for at erindre om den Såndhed, at det var Danske Lærde, som
først satte Priis paa Islands Skatte, og opmuntrede de Indfødte
til at drage dem for Lyset. Trængde Sligt til videre Beviis, var
samme nemt at give; men tilstrækkelig er vist den Anmærkning,
at da Stephanius døde 1650, kaldte Frederik den Tredie,
Høilovlig Ihukommelse, Bryniolf Svendsøn til Kongelig
Dansk Historiograph.
Bryniolf vilde ei forlade Island, Ole Vorm døde. Det med
Mere, især den ulykkelige svenske Feide, foraarsagede en
Standsning; men dog udgav Runolf Jonsøn i Kiøbenhavn den
første islandske Grammatik 1652; dog udkom sammesteds 1658,
ved den dertil beskikkede Oversætter : Thoraren Eriksøn, Halv
dan Svartes Saga paa Latin, og da Torfæus Aaret efter løb
fra Svenskerne, som annammede hans Føring, savnede han i
Kiøbenhavn ingenlunde Velyndere, men udnævnedes 1660 til
Thorarens Eftermand.
Thormod Torfæus eller Torfesøn, en Ætmand af Snorro
selv, var født 1636 og døde først 1719 paa Karmen i Norge,
hvor han havde tilgiftet sig en Odelsgaard; i næsten fulde halv
hundrede Aar lønnedes han med Gunst og Gaver af de Danske
Konger for at udtolke de gamle Bøger og skrive Norges Histo
rie, og med ham begynder gierne Talen om den nordiske Old
grandskning i Dannemark. Vel kunde man fristes til, heller at
slutte med ham, thi egenlig videre end han bragde neppe siden
nogen in d født Islænder det i Forklaringen og Benyttelsen af
den gamle Bog-Samling; men det, seer man let, forringer ingen
lunde hans Fortjeneste, og selv om det skulde befindes, at denne
ei ganske svarer til Roesen, hvormed han naturligviis er over
vældet, bliver det dog lige vist, at den er anseelig.
Torfæus skrev en vidtløftig Norges Historie paa Latin, hvori
findes Udtog nok saavel af eventyrlige som af rimelige og tro
værdige islandske Sagaer, og deraf havde rigtig nok Folket for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
