Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Norges Konge-Krønike
168
det Første ingen Nytte; men derved gjordes det dog mueligt,
saavel for fremmede som indenlandske Boglærde, der ei kunde
Islandsk, at giøre sig nogenledes en Forestilling om Nordens
Oldskrifter. Herved opvakdes dog hos Endeel Lysten til nær
mere at kiende dem, og det blev aabenbart, at, uden fortroeligt
Bekiendtskab med dem, maatte enhver nordisk Historie blive
Fuskerie.
Til nu at forberede et saadant Bekiendtskab skedte ved Tor
fæus og Brynjolf Svendsøn et vigtigt Skridt ; thi Torfæus blev
1662 sendt til Island af Kongen for at samle vigtige Haandskrif
ter, og da var det især Brynjolf, der med Raad og Daad saa
kraftig understøttede ham, at han anseelig kunde forøge den
Islandske Skat i Kongens Bogsamling, hvortil Brynjolf alt
havde lagt Grunden, ventelig ogsaa med den af ham opdagede
Sæmunds Edda, hvoraf Dannemarks Konge eier endnu, som
hans Gave, det eneste gamle Haandskrift, man kiender.
Ogsaa for de bedste Haandskrifter af Heimskringla have vi
Bryniolf at takke; men den store Samling af islandske Haand
skrifter, som bevares paa Runde-Taarn, er først siden kommet
did, og mest bragt i Stand af en anden Islænder: den blandt os
navnkundige Arnas Magnæus.
Samme Arnas Magnæus eller Arne Magnussøn, en Ætmand
af Snorro og Biskop Jon Aresøn, blev født 1663, hjalp Thomas
Bartholin at skrive sit med Ret berømte Værk om Hedenskabet
i Norden, blev siden Professor i de Nordiske Oldsager, og døde
1730 som Universitets-Bibliothecar i Kiøbenhavn. Kun Lidt af
Årnes Skrift er trykt, og, efter det at dømme, er Skaden ikke
stor; men stort maa man tænke, Tabet var, som Oldgransknin
gen leed hos ham i Ildebranden 1728; thi stor er den Samling
af islandske Haandskrifter, han efterlod, og dog vidner Biskop
Fin Johnsøn, ogsaa en Ætmand af Snorro, der selv udrev dem
som en Brand af Ilden, at det er kun halv saa meget, som hvad
der brændte. Arne havde nemlig, foruden hvad han kiøbde
efter Torfæus, sammendynget næsten alt, hvad gammelt Skrift
der endnu 1702 forefandtes paa Island; thi han overbragde da
en Kongelig Befaling om, at alle Indbyggerne skulde levere
ham deres gamle Haandskrifter, eller gode Afskrifter deraf; det
Sidste kunde hardtad Ingen skaffe ; Arne, som i et andet Konge
ligt Ærende reiste fra Gaard til Gaard, brugde baade sine Øine
og sin Magt; Eierne afspiistes med tomme Løfter om snart at
faae deres Klenodier igien, og Arne rugede over dem, til han
blev røget ud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
