Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Norges Konge-Krønike
Som en Slags Bod for den Skade, Island og Videnskabelig
heden herved leed, kan man ansee den Stiftelse, Arne oprettede
til Udgivelse af gammelislandske Skrifter, og noget Godt er der
ved unægtelig stiftet, skiøndt Stiftelsens Historie indtil denne
Dag er langt fra at være dens Lovtale. Først var nemlig Stiftel
sen i fulde fyrretyve Aar som død og magtesløs; intet Trykt
kom derfra, end ikke Knytlinga-Saga, som dog kom trykt der
til, og et Konge-Bud maatte der til at afnøde den Livstegn. Det
kom 1772, som et Forvarsel om det Guldbergske Ministerium,
men naar man undtager den første Deel af Sæmunds Edda, som
udkom 1787, var et Par smaae Fortællinger : om Christendom
mens Indførelse paa Island (Christni-Saga), om de første Skal
holtske Biskopper (Hungurvaka) og om en vis Gunlaug Orme
tunge, saavidt jeg veed, Alt, hvad man, lige til Aarhundredets
Slutning, kunde overkomme. Sammenligner man dette med,
hvad Su hm imidlertid lod trykke paa sin Bekostning, da min
des man kraftig om, hvormeget sundere det dog er at betænke
Videnskabeligheds Tarv i sit Liv end i sit Testament, thi Stifte-
Retten er kun Lidet mod Skifte-Retten.
Medens nu saaledes Landnams-Bogen, Ørknøe-Saga, Eirbyg
gia og andet Mere udkom paa Suhms Bekostning, satte Arve-
PrindsFrederik en Ære i at lade Snor ros Heimskringla,
med hvad dertil hører, oversætte og udgive paa sin : et Fyrste-
Træk, som hverken Dannemarks eller Norges Historie nogen
sinde kan glemme ham af.
Det var Normanden Gerhard Schønning, født 1722 paa Skat
næs i Lofoden, først Rector i Trondhjem, siden Historisk Pro
fessor i Sorøe, og endelig, efter Langebeks Død 1775, Ge
heime-Archivar i Kiøbenhavn, som Arveprindsen og Guldberg
udsaae til at bestyre Værket, og til Medhjelpere havde han Is
lænderne: Grim Thorkelin og Jon Olavsøn, af hvilke den Før
ste skulde, hvad dog allerede for det Meste var skeet af Gram
og Mølmann, sammenligne Haandskrifterne, den Sidste forklare
Versene, samt udfylde og skaansomt rette Peders Clausøns Dan
ske Oversættelse. Det var altsaa egenlig den Latinske Over
sættelse, Schønning skulde give, og med hans Fortale udkom
1777 det første Bind, som slutter med Olav Tryggesøn. Aaret
efter udkom andet Bind, som indeholder Hellig-Olavs Saga;
men under tredie Binds Trykning, som indeholder Resten af
Snorros Værk, til Magnus Erlingsøns Thron-Bestigelse, døde
Schønning 1780, saa hans Arbeide ei gaacr længer end til i Be
gyndelsen af Magnus Barfods Saga, hvor da Islænderen Skule
169
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
