Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nyaars-Morgen
241
var bundet, og min Pen omskaaret. Dette skedte, ingenlunde
fordi de fleste Præster vel hadede min Prædiken, og de Bog
lærde unægtelig foragtede min Skrift; thi begge Dele kunde jeg,
Gud skee Lov! bære: Hådet med Taarer, og Foragten med Smil;
men det skedte, fordi jeg følde, det skulde saa være, følde, at
da ei blot, ved min Faders Død, mit udvortes Præste-Kald var
ophørt, men jeg endog, ved en mærkelig Leilighed, som Præst,
paa en Maade satißand 1 ; nu var det Guds Villie, at jeg, paa
det Umiskjendeligste, skulde vise, hvor langt det var fra mine
Tanker, som Parti-Stifter, at gjøre Bulder i Kirken, hvor mærke
lig de tog feil, der ansaae mig for en Fiende ad sund Fornuft
og grundig Lærdom, og hvor sikker jeg var paa, at have Ham
med mig, som lukker i, saa Ingen kan oplade, og luk
ker op, saa Ingen kan tillukke!!
Nu, 1815, paatog jeg mig at oversætte det ældgamle, nordiske
Helte-Digt: Bj ovulfs-Drape, fra Angel-Saxisk, Norges
Konge-Krønike, fra Islandsk, og Danmarks Krønike, fra
Latin, paa Dansk, og, hvad end Efter-Slægten vil dømme
om Udførelsen, om Løftet skal den vist sige, det var kæmpe
mæssigt, og jeg maatte selv sige, det var forvovent, dersom jeg
ikke vidste, hvad der, halv mod min Villie, drev mig til at
gjøre, nødte og størkede mig til, efter Evne, at holde det; men
da jeg veed, det var min Christendom, i Pagt med en mægtig
vaagnende Fædrenelands-Kjærlighed, som drev det hele Værk,
nu siger jeg kun, hvad Sandhed er: Loven var ærlig, men Hol
den besværlig. Alt i Begyndelsen fristedes jeg til at ønske, man
ikke vilde opfylde de Vilkaar, under hvilke jeg kun havde lovet,
hvad der vel, under alle Omstændigheder, var en Kjærligheds-
Gjerning, jeg burde have Sind til at øve, men hvad jeg følde, dog
kun, under visse Vilkaar, var en Pligt, jeg, hvor tung den saa
faldt mig, skulde stræbe, og turde haabe Kraft til at opfylde.
Hvad det er, for et poetisk Gemyt, i en Række af Aar, som
Grammatiker, at sysle med døde Folk og Sprog, det maa
man vel være lidt mere poetisk end de Fleste for at fatte ; men
at det ei maa være behageligt, kan dog Alle deraf slutte, at det
saare sjelden skeer; thi Saameget veed man dog vist om Poe
terne, at det er Folk, som gjør med Liv og Sjæl, hvad der er
deres Lyst, men derfor ogsaa nødig Andet. Allerede derfor
kunde jeg med Rette, poetisk talt, kalde det Liv, jeg, under
1 Efter hans Tale ved Landemodet i Roskilde den 6. Oktober 1814. Se ovenfor 111.
252.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
