Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Christendommens Sandhed
674
Lave, skal vi siden tales ved; men her maa jeg bemærke, at
Luthers Tro selv hermde, med meget skrøbelige Redskaber,
fremtryllede et Dansk Bog-Sprog, hvori det vel, da vi ingen Lu
ther havde, naturligviis ikke lykkedes at frembringe en Dansk
Bibel, der kunde maale sig med hans den Tydske, men som
man dog alt i Christian den Tredies Bibel maa høilig forundre
sig over, naar man lægger den ældre Fordanskning (som nu
præntes) ved Siden, og som man kun behøver at kjende af de
apokryphiske Bøger i vore nærværende Oversættelser og af
Anders Vedels Saxo, for at see, at ikke blot Luthers Skrifter,
men ogsaa hans Aand reiste udenlands og gjorde Mirakler. At
Hans Tausen, og hvem det ellers var, kun maadelig oversatte
og efterlignede Luthers Psalmer, det følger af sig selv, da de
ikke var Skjalde, men at de vilde gjøre sig den Uleilighed, og
at Folket takkede dem derfor, og sang i et Par Aarhundreder
de maadelige Psalmer med Fryd og Gammen, det er høist mær
keligt, og vidner, om jeg ikke tåger meget feil, netop høirøstet
om, at Folk herinde havde Luthers Tro forunderlig kjær, saa
om den vilde de gjerne baade læse og sjunge, hvor tung saa end
Bogen faldt at nemme, og hvor fattig saa end Rimet klang. Men
see, om de ikke dog fikLutherskePsalmeri Danmark, der
klang nok saa høit, og rørde nok saa dybt, som de af Tydsker
nes store Mester-Sanger, og fik dem, hvad der er detallerurime
ligste, da man i Sachsen var nær ved at lægge de Lutherske
Psalmer af, fik dem sidst i det syttende og hen i det attende
Aarhundrede, saa en klog Hedning, der ikke vilde være Chri
sten, maatte fortvivle over Kingos og Brorsons lutherske
Psalmer, som unægtelig vidne om, at endnu tohundrede Aar
efter Luthers Død kunde hans Tro begeistre Folk i Danmark.
Troen har saameget mere Ære af dette Vidunder, som baade
Kingos Riim om andre Ting, og hele den Danske Literatur i
det syttende Aarhundrede klarlig viser, at D e n var det Ene
ste, der kunde begeistre Folk herinde, saa man behøver neppe
at huske, at Holberg, i vor Digte-Konsts Historie, skulde
danne Overgangen fra King o til Brorson, for at see, at den
Danske Kirke-Klokke ligsaalidt som Holmens gik med Verdens
gode Klokker, men snarere efter Viseren paa den gamle Jøde-
Konges Sol-Skive, som man vel husker, skal være gaaet endeel
Streger baglængs, hvad vist nok klinger æventyrlig, men hvad
man dog neppe loe ad, da Holbergs Landsmand, Nord ahl
Bruun, i det nittende Aarhundrede prækede vældelig derom
i vor Frue-Kirke ! Dette, at Luthers Tro endnu i det nittende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
