Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Religions-Frihed
60
det, hvortil Han kan hælde sit Hoved! Troede derfor nogen
protestantisk Øvrighed, at der kun i Pavedømmet end er Børn
af de Apostoliske Fædre, Blod af Martyr-Slægten, og grundede
derpaa sit Haab, uden Vold, med et Magt-Sprog at kunne for
vandle Christi Kirke til et nymodens Jovis-Tempel eller Pan
theon, vist fik den Andet at see ; thi det Christen-Blod, der i
Frankerig offredes Fornuftens Gudinde, vilde være som Intet at
regne mod Strømmen, der maatte flyde, før Christne forstum
mede der, hvor Christi Ord har boet rigelig, og især, hvor man
sang yndelig for Herren ved Morten Luthers Prædiken, hvor
Folkene godvillig have tømt den Velsignelses Kalk med ham,
som er Christi Blods Samfund! Hvad i Særdeleshed vort Nor
den angaaer, da kan, som vi veed, evangelisk-luthersk Christen
dom der ei engang ved Lov afskaffes, uden Brudd paa Rigernes
Grund- Lo ve, og skiøndt det vel kun er i Danmark, Kongen
selv tabde mest ved et saadant Brudd, saa vilde dog de evan
gelisk-lutherske Christne i hele Norden, selv nåar de, for at blive
Herren troe, maatte overtræde en nygjort Lov, staae angerløse
i Historien, som Martyrer ei mindre for Arilds-Loven end for
Troen !
Sæt derfor nu ogsaa, at en Stat, ved megen Vold, Uretfærdig
hed og Blods-Udgydelse, kunde faae den gammeldags Christen
dom udryddet af sig, da skulde jeg dog ikke troe, nogen Øvrig
hed nuomstunder, uden maaskee Paven selv, vilde være saa
rasende, og over en blind Kiærlighed til uchristelige, selvkloge
og selvraadige Præster, glemme ei blot Retfærdighedens klare
ste Bud, men ogsaa verdslig Klogskabs gyldne Raad. Tilføie
maa jeg imidlertid, som Historiker, at en saadan Vantroens
Ypperste-Præst, med den tredobbelte Verdens-Krone, rimelig
viis ovenikiøbet vilde have den samme Ærgrelse, som de gamle
Romerske Titaner, der søgde at støde Christus fra Thronen, og
bryste sig selv guddommelig i Hans Høi-Sæde, paa Dyngerne
af Hans Venners Liig, og vi veed, disse havde den Ærgrelse at
falde selv i Graven, og spottes af de Christne, med Herrens Ord
til Kongen af Babel, hos Esa ia s i det Fjortende! Saavidt
jeg har hørt, raaber nemlig den gammeldags Christendom,
fra de gamle Dage til Vore med en Røst som mange Vandes
Lyd, som Havets mægtige Brusen : hvem vil prøve Styrke med
mig ! o, slutter heller Fred, thi stærk er min Løser, i Ryggen
tager Han sine Fiender og giør dem en evig Skam, Hans Vaa
ben saare, før de blinke, et tveegget Sværd, som Ingen kan døve,
udgaaer af Hans Mund og trænger ind til Mary og Been; som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
