Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Religions-Frihed 111
137
Overbeviisning, streed ligesaameget imod Lovene som imod
hans Betsfølelse, og tilintetgjorde en Mands borgerlige Existens,
han i mange Aar havde æret som Præst, studeret som Skribent,
og elsket som Ven; det var vel et halvt Vidunder, men dog lige
saa psychologisk forklarligt, som dybt rørende! Hans Protest
vidnede maaskee om Haandens Mangel paa Øvelse, men dog
klarligst om Kampen mellem en dyb, overvældende Følelse, og
en klar juridisk Besindighed, om et Hoved, der i alle Maader
vilde have Loven for sig, men et Hjerte, der, hvad saa end Hove
det sagde, maatte have Luft, og vilde, nåar saa maatte være, op
offre sig.
Denne Protest udkom tilligemed en skarp Bedømmelse over
Doms-Præmisserne, af den siden saa berømte Danske Orien
talist 1, som ogsaa elskede Præsten, ærede Stats-Religionen, og
vilde, nåar det kunde skee uden Lovbrudd, opoffre sig for dem,
og disse Ting gjorde naturligviis ei blot Opsigt, men et dybt
Indtryk hos et Folk, med saamegen Agtelse for naturlig Ret og
Billighed, og saameget Hjerte til kjærlig Opoffrelse, som det
Danske. Orientalisten vilde ikke skjænke Retten det Mindste,
og havde Præmisserne i Forbigaaende ymtet om, at Præste-
Læreren sagtens maatte være orthodox nok, da Superintenden
terne jo i det Væsenlige var enige med ham, da blev det ei blot
bemærket, men skarpt udført, at Superintendenterne stod under
samme Lov, som Præste-Lærerne, og maatte, hvis de virkelig
var enige med ham, faae samme Dom, hvad upaatvivlelig var
strængt juridisk sluttet, men, efter Omstændighederne, for
skarpt anvendt.
Cancelliet bestormedes nu fra tyende Sider, da Sællands Bi
skop klagede, og Præste-Læreren spurgde, hvad han skulde
gjøre ved Lands-Dommeren og Orientalisten, som vovede at
paastaae, Præsten havde Bet. Til Præste-Læreren svarede Can
celliet, at da Betten havde givet Præsten Uret, behøvedes derom
ei videre Relter-Gang, men indstillede saavel Orientalisten som
Lands-Dommeren til Majestætens Mishag med deres Handle-
Maade, udbedende sig dog tillige, at Lands-Dommerens be
kjendte Retskaffenhed maatte skjænkes et ærefuldt Vidnesbyrd
ved Siden ad Mishagen!
Dette skedte, og nu sluttede Præsten, at den juridiske Vei til
Id. e. J. C Lindberg, som i December 1826 udgav et lille Skrift: >Den kgl.
Lands-Overrets samt Hof- og Stads-Rets Kjendelse og Dom i Sagen Dr. Prof.
Theol. H. N. Clausen contra Pastor N. F. S. Grundtvig, bedømt af Jac. Chr. Lind-
berg*, med et Brev fra N. M. Spandet i Fortalen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
