Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Religions-Frihed 111
138
Majestæten i Høieste-Bet, ligesom den kirkelige til Maje
stæten over Cancelli og Biskop, var ham om end ikke theore
tisk spærret, saa dog practisk afskaaret; thi at appellere en
Dom, som Cancelliet, med Danmarks berømteste Theoretiker
til Consulent, og, for Øieblikket, som til Hoved, havde erklæret
saa fuldgyldig, at den gjorde al videre Better-Gang om Præste-
Lærerens deri oversprungne Lærdom, selv i et ganske nyt Til
fælde, overflødig, ja, at indanke en Dom til aldeles Underkjen
delse, og paastaae dens Ophavs-Mænd anseete med Lovgiverens
allerhøieste Mishag, hvorimod Protesten af en, som det lød,
ellers retskaffen Dommer, var allerede indstillet til Majestæ
tens Mishag, og ramt deraf, det, fandt Præsten, maatte være
forvovent 1, især paa en Tid, da Høieste-Ret, uden at have
tabt den store Høiagtelse i Europa, som Skumleren Moles
worths aftvungne Vidnesbyrd avlede, og Retfærdighedens
upartiske Haandhævelse gjennem halvandet Aarhundrede holdt
herlig ved Lige, da selv Den stod Fare for at henrives af den
frygtelige Praxis, der følger et andet Rets-Princip end Lovene :
den aabenbare Lands-Lov, paa en saadan Tid, og i en Sag,
hvori Neutralitet var umuelig, og hvorom det offenlige Ørsted
ske Præjudicat, at Præsten uden Grund havde forkjettret
Præste-Læreren, syndes nu at have vundet en mageløs Konge
lig Stadfestelse!
Var nu en Dom, man ellers ikke skulde fristes til at acqvie
scere ved, var den, som det syndes, efter Omstændighederne,
kun appellabel til Skjærpelse eller dog kun til Stadfestelse,
hvor Præmisserne ere usynlige, og lade sig da paa ingen Maade
enten oversee eller bedømme, saa maatte Præsten unægtelig
enten nedsynke i stum borgerlig Fortvivlelse, eller tye til Maje
stæten paa Publicitetens Vei, der vel, ved Politi-Censuren,
syndes ham theoretisk spærret, men, som han troede, vilde
dog staae ham practisk aaben, om ikke ved Andet, saa ved Kong
Frederik den Sj ettes personlige Sandheds-Kjærlighed, og
mageløse personlige Tilgjængelighed, der vel, efter Sagens vidt
løftige og indviklede Natur, ei her kunde gjøre Publiciteten
overflødig, men vilde sikkert, troede Præsten, gjøre den baade
muelig og frugtbar!
Han vovede da dette Skridt, om ellers det eneste Skridt, man
kan gjøre, uden enten at overtræde den aabenbare Lands-
Lov, eller overskride et elsket Fædernelands Grændser, om det
1 Hskr. »meer end overflødigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
