Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens Mythologi 1832
ten, og Efter-Slægten sikkert vil giøre »den Poetiske Gram
ma tiker« til hans hæderlige Kiendings-Navn. Af ti større
Old-Nordiske Dig te har han nemlig givet os Brud-Stykker paa
Latin, hvori de er poetisk kiendelige, og i Oversættelsen af Vi
serne om Rolv og Stærk-Odder, ei blot hævdet sig Skjalde-
Rang, men sat os i Stand til klart at adskille Bjarke-Maalet,
eller de Gothiske Krønike-Rim, saavel fra Asa-Maalet, som
fra Krage-Maalet eller den Norsk-Islandske Konst-Poesi.
Hvad nu Anordningen af vore Historiske Old-Sagn angaaer,
da har Saxos bedste Ven iblandt vore Lærde*) allerede bemær
ket, at han aabenbar gik efter det Sagn, han selv anfører, om
de tre Slags Hexe-Mestere (Mathematikere) der havde været i
Norden, nemlig først Spaa-Mænd, der gik for Guder, og Jet
ter, som i at skifte Hamm og forblinde Øine, ei gav dem noget
efter, men maatte dog føle deres aandige Overlegenhed, og
falde til Føie, hvorved der af Begge udsprang en blandet Af
kom, langt ringere i alle Maader, som blot af en urimelig Ar
tighed blev forgudede (Lords by courtesy). Men hvorfor fulgde
Saxo dette Vink, uden fordi han kunde føle paa sig, hvad vi nu
kan indsee, at dette har været den naturlige Gang og Følge, ei
blot i Norden, men allevegne, saa Gudernes Sønner forelskede
sig i Jetternes Døttre, og avlede Kæmper, der, som Halv-Guder
og Halv-Jetter (Sønner baade af den aandelige og kiødelige Ind
bildnings-Kraft), vendte op og ned paa Alt, fordi de paa een
Gang vilde baade fare til Himmels og til Helvede. Naar nu disse
to Tider poetisk afbilde sig i det historiske Folke-Sagn, da vil
det ældste Tids-Rum, som sagt, være kiendeligt paa Guders og
Jetters levende Deeltagelse i Begivenhederne, og det Følgende
paa Mangelen deraf, saa Guderne enten ganske lukke sig inde
i Templerne, eller staae dog i Bag-Grunden, saa Man godt kan
skille dem fra Kæmperne, men ei fra Præsterne. I sine Fem
første Bøger har Saxo derfor stræbt at samle alle Sagnene om
Gude-Alderen, og de Tre følgende dem om Helte-Tiden, og det
saa heldig, at vi har ondt ved endnu at giøre det bedre, og kan
i alt Fald kun komme videre, fordi vi har en Mængde Oplys
ninger som Saxo fattedes. Saaledes kan vi nu see, at Sagnet om
Jarmerik og de Hellespontiske Brødre ei burde staae i
Ottende Bog, eft e r Stærk-Odders Død, men dog fulgde Saxo
en meget rigtig Takt, ved at give det sin Plads i Kæmpe-Vise
*) Biskop P. E. Muller, som, i sin Undersøgelse om Saxos Kilder, har,
uden Sammenligning, viist mere Forstand og Billighed, end hans Critiske
Forgiængere, alle tilhobe.
499 32*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
