Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens Mythologi 1832
720
Ikke fanger du din Hammer igien, det maa du lide paa, Med
mindre han faaer Jomfru Fr id le vs borg, og alt det Gods vi aa.
Dertil svared den stolte Jomfru, Paa Bænken som hun sad :
I give mig heller en Christen-Mand, end denne Trold saa leed.
Da ville vi tåge vor gamle Fa’r, saa vel børste vi hans Håar:
Føre vi hannem til Nordnæs-Fjeld, for mig han Brud fremgaae.
Førde de den gamle Unge-Brud, Førde hende i Bryllups-Gaard:
Det vil jeg for Sanden sige, ei Guid blev for Legeren spart.
Saa tog de den væne Brud, satte hende paa Brude-Bænk:
Foran da gik denTosse-Greve,ham lyster for Bruden at skiænke.
Femten Oxe-Kroppe dem aad hun op, dertil tred’ve Svine-
Flykker : Syv hundrede Brød hendes Maaltid var, førend hun
begiæred at drikke.
Vel tolv Læster 01 dem dråk hun ud, før hun kunde Tørsten
slykke, End dråk hun ud den Hanke-Balje, saa tog hun til at hikke.
Tosse-Greven gaaer ad Gulvet frem, sine Hænder monne
han vride : Hveden er vel den unge Brud, hun vil saa meget æde.
Tosse-Greven taler til Kielder-Svend, forsøm du Tappen ikke :
Her haver giæst saa underlig en Brud, saa meget vil hun drikke.
Svarede det liden Loke, og smiler han under Skind: I otte
Dage ei *) haver hun ædt, saa saare stunded hun hid.
Meldte det leden Tosse-Greve, og saa tog han oppåa: I kalde
mig ad de Taffel-Svende, bede dem for mig indgaae.
I hente mig ind den Hammer af Guid, jeg vil den gierne und
være: Kan jeg ellers ved Bruden skilles, enten med Skam eller
Ære.
Otte da vare de Kæmper, som Hammeren bar ind paa Træ :
Saa lagde de den saa snildelig, tvertover Brudens Knæ.
Det da var den unge Brud, tog Hammeren i sin Haand : Det
vil jeg for Sanden sige, hun vendte den som en Vaand.
Først slog hun den Tosse-Greve, den Trold baade leed og
lang: Saa slog hun de andre smaa Trolde, at Dørren den gjor
des dem trang.
Sorgfuld’ da vare de Giæster, og alle deNordnæs-Mænd:
De finge Hug og dødelig Saar, deraf saa blegnedes Kind.
Det var Loke Leyemand, monne sig saa vel omtænke: Nu
ville vi fare hjem til vort Land, og spone vor Fader en Enke.
Saa vinder man Sverkind**).
*) I min Bog staaer vel tvertimod, men, er det ingen Tryk-Feil, er det
unægtelig en Skriv-Feil.
**) Kæmpevise-Bogen 1695. S. 122—125. At spone En noget til, er at skaffe
ham det, men mig synes det var rimeligere at kalde ham en Enke! Leye
mand er sagtens det Tydske »Leumund«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
