Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den Romerske Revolution
491
gen verdslig Dom-Stol, og deels maae skikkelige Folk paa ingen
Maade «giøre Skarn Uret,* thi da er det»Gien-Giældelsensßet,*
nåar det gaacr dem selv ilde. Saa smukt som det derfor var
sagt af C i c e r o til C a t i 1 i na, at der burde være en Muur imel
lem dem, af hvem den ene vilde styre med Ord og den Anden
med Sværd-Slag, saa galt var det derimod gjort, selv at nedrive
denne Muur, ved at lægge voldsom Haand paa dem, der endnu
havde Loven for sig.
Dog, det er, som sagt, kun for den lærde Verdens og de uri
melige, for det Borgerlige Selskab farlige Lov-Talers Skyld, vi
her sige meer om den Catilinariske Sammen-Rottelse, end at en
Saadan under Pompeius Fraværelse havde fundet Sted og
var dæmpet paa en Maade, der kastede Olie i Ilden og beviiste,
at Man i Rom trængde høit til en Enevolds-Herre og en
staaende Armee [Hær], der kunde holde alle Partier i Tømme
og frelse dem der vilde have Fred fra den daglige Frygt og Fare,
hvori de alene burde svæve, der beilede til Jern-Septeret [Jern
spiret].
Vi vende os derfor nu strax til det berømte Kløver-Blad eller
Tre-Hjørningen (triceps): Pompeius, Cæsar ogCrassus,
som vi vel ikke kan skiænke nær al den Opmærksomhed, der
blev dem til Deel, saalænge alle Roms Høvdinger og Gassiske
Skribenter [Skrivere] gjaldt for Hoved-Personer i Verdens-Hi
storien, men som dog baade har en egen universal-historisk
[verdenshistorisk] Side, og udgiøre, med Cicero, Cato, Lucul
og mange Andre, en Romersk Menneske-Alder, Man i Verdens-
Historien maatte ændse, selv nåar Man havde den Fornøielse
at kunne pege paa en anden Hoved-Stad, hvor Kræfterne ikke
var mindre, men anvendtes bedre og hvor Dannelsen var lige
saa kiendelig men anderledes ægte. Græskheden havde nu i
Rom vundet en glimrende Seier, som de Gamle meget rigtig
fandt udraabt af Ciceros og Cæsars Lærer, Apollonios
Mol on fra Rhodos, da han blev den første Fremmede, som
det tillodes at træde frem for Raadet uden Tolk og tale paa
sit Mo der s-M a al, og at den strakde sig til Meer end; Sproget,
see vi vel bedst deraf, at Pompeius og Cæsar, der i mange
Henseender svare til Sylla og Marius, kappedes dog, nåar
Omstændighederne tillod det, med hinanden i Mildhed, som
deres Formænd iGr u m h e d, saa det maa ikke skrives blot paa
Tilfældets men ogsaa paa Tidens Regning, at Grækerns store
Beundrer og Videnskabernes ivrige Dyrker (Cicero) kom nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
