Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hunner og Gother
613
Leiren, og giennem mange Aar nydt den tvetydige Ære at reg
nes blandt Attil as ypperste Venner*).
Samme Aetius, vidste Attila, stod i Marken med en vældig
Hær af Franker, Burgunder og allehaande Tydske og Nor
diske Folk, som enten slet ikke eller kun nødig stod under
Hunnerne, og derfor var det ham en Hoved-Sag, at sætte
Splid mellem Romere og Vest-Gother til han havde faaet
Bugt med En af Parterne. Hertil var der saameget bedre Ud
sigt, som Ravenna-Hoffets Nederdrægtighed og Troløshed al
drig havde tilladt det Venskab, Vest-Gotherne attraaede, at slaae
Rødder; men til Hunne-Kongens Ulykke og hele Verdens Held,
vidste imidlertid den Romerske Statholder i Gallien, Avi tus,
høit anskrevet hos Alriks Ætmand Thjodrik, som da be
herskede Vest-Gotherne, at mægle Forlig mellem ham og
Aetius, saa de betimelig forenede deres Styrke, og derved for
tjende Avi tus aabenbar ei blot det usle Purpur, han siden ved
Gothernes Bistand et Øieblik bar, men den Navnkundighed i
Verdens-Historien, hans Sviger-Søn, Digteren Sidonius, dri
stig nok lovede ham**).
Til Orleans kom Attila uden Modstand og stod just paa
Nippet at tåge Staden med Storm, da den forbundne Hær kom
til Undsætning og nødte Hunne-Kongen til at trække sig
tilbage over Seine, men nu slog han Leir med sine Hundrede-
Tusinder paa de saakaldte Catalauniske Marker eller Mury-
Fælleden mellem Troyes og Chalons i Champagne. Her
stod da (ved den 308de Olympiades Begyndelse, omtr. 452) det
mærkværdige Slag, som frelste den dannede Verden fra Hunne-
Regimentet, og Attilas Spaamænd fandt Varslerne saa uhel
dige, at den eneste Trøst over Nederlaget, de turde give deres
Herre, var at»Hoved-Manden« i den fiendtlige Hær skulde
falde, hvorved Attila naturligviis tænkde paa Aetius, i hvem
han saae sin farligste Modstander og biltreste Fiende. For nu
dog at giøre Nederlaget saa kort som mueligt, nølede Attila
med at begynde Slaget til ud paa Efter-Middagen, men derved
fik Vest-Gotherne Leilighed til at bemægtige sig Høiderne,
og da Slaget med rasende Forbittrelse fortsattes midt ind i den
sorte Nat, blev hverken Pinen kortere eller Blod-Badet mindre.
Hvorvidt det nu er bogstavelig sandt, enten at der faldt 150000
Mand, eller at en lille Bæk, der løb over Val-Pladsen, blev af
*) Franke-Krøniken af Gregor fra Tours 11. 8. og Gesandtskabs-Beretnin-
gen af Priskos.
**) Jornandes 36. Sidon i i Æres-Vers til sin Sviger-Fader, Keiser Av it us.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
