Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hunner og Gother
614
Blod til en stor Aa, derom er det nu meget for silde at trættes ;
men det er store Ting, at vi veed, saaledes sagde Folk, som selv
var med i deres unge Dage og tænkde graahærdede kun med
Gru tilbage paa den Dag, da alle som tørstede dråk af det røde
Hav. Ost-Gotherne, med deres Høvdinger V olmer, Vim
mer og Ditmer, havde Attila stillet mod deres Frænder
Vest-Gotherne, sagtens med den Tanke, at nåar Gotherne
havde ødelagt hinanden, da spillede Hunnerne Mester, og
det var en haardnakket Kamp, hvori vel Vest-Gotherne omsider
vandt, men mistede deres tappre Kong Thj odrik, uden at No
gen kunde sige for vist, om han styrtede med Hesten og traad
tes ihjel, eller han feldtes af Svogeren til Jornandes Olde-
Fader: den Ost-Gothiske Prinds An dag*).
Attila havde trukket sig tilbage til sin befestede Leir, hvor
han, omringet af Seier-Herrerne, lod Sadler opstable til et Baal
i Nøds-Fald, men Romere og Vest-Gother var ogsaa matte, saa
de vovede ikke at storme, og deres Forsæt at udhungre Attila
tilintetgjorde Aetius ved at raade Thjodriks SønThoris
mund at skynde sig hjem, før hans Brødre spurgde Faderens
Fald og bemægtigede sig Biget. Hvad enten han nu gav det
gode Raad for gammelt Venskabs Skyld, eller fordi han meen
de, Man kunde ligesaa snart trænge til Hunner som til Go
ther, saa frelste han Attila, der vel enstund holdt det for et
Krigs-Puds, at Fienden forsvandt, men mærkede dog endelig,
han havde Veien for sig, og drog nu bort1, i det Forsæt at komme
snart igien og hevne Skade**).
Hvor vi imidlertid atter møde Hunne-Hæren, er ved
A q vil ei as Porte (ligeoverfor Tri est), hvor der ligesaalidt var
Fare for at støde paaAetius, som paa Vest-Gotherne ; thi denne
sin Thrones sidste Støtte havde Keiser Valent ini an, i Mel
lem-Tiden, selv paa en løs Mistanke ryddet af Veien. Forstod
nu end Hunnerne sig kun slet paa Beleirings-Konsten, saa synes
Attila desbedre at have forstaaet sig paa Fugle-Skrig; thi just
som han rykkede op med Hunne-Hæren, der var kied af Lange-
Legen, saae han endeel Storke føre deres Unger bort fra Taar
nene paa Muren og giættede sig deraf til Stadens Ulykke, som
ogsaa snart paafulgde, thi et Stykke Muur styrtede ned, Bor
gerne var blevet trygge, Hunnerne brød ind og nøiedes ei med
*) Jornandes Gothe-Krønike 36— 40. 50. Idacii Aarbog.
**) Jornandes Gothe-Krønike 40—42.
1 ff. »hjem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
