Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Franker og Longobarder
672
Hvordan i Øvrigt disse Godtfolk havde turet om, siden, som
det hedder i Visen: Ebbe (Iver) og Aage de Hellede (Helte)
froe» siden de for Hunger af Skaane drog«, kan her ikke
komme i Betragtning, men i Prokops Dage boede de ensteds
i Ungern og forstærkede Narses mod Totilas med en ud
valgt Trop under Prinds Alfvins Anførsel. Saaledes gjorde de
Bekiendtskab baade med det smukke Italien og med alle dets
Svagheder, og det kunde være Grund nok til det følgende Ind
brud, men Man fortæller imidlertid, at da Narses faldt i Unaade
hos Justinian den Stores Eftermand, Justin den Yngre,
og blev afsat fra Italiens Bestyrelse, skal han selv under Haan
den have indbudt Alf vin, ja, det hedder end ydermere, at det
især var Keiserinde Sophie, der havde 1 spottet med hans
Skade og sagt, han hørde til Rokken i Fruer-Stuen, hvorover
han i sin Harme lovede at rende hvad Keiserinden i alle sine
Dage nok skulde bare sig for at trende *).
Dog, hvad der end var Anledningen, saa brød Kong Alfvin
op ved Paaske-Tider 568, ikke blot med Krigs-Hæren, men med
alle dem, der kunde baade krybe og gaae, fik over 20000 Sach
ser og allehaande Barbarer i Ledtog med sig, og brød saa over
Alperne ind i Italien**). Friuli [(Friaul)] 2 var den første
Stad, der faldt i hans Hænder og der satte han sin Marsk og
Frænde Gir ulv til Hertug og Grændse-Vagt, hvad Gir ul v dog
kun bekvemmede sig til at være, paa det Vilkaar, at han be
holdt hos sig Endeel af de ypperste Slægter og af de ædleste
Heste***). Alfvin gik nu videre og synes ei at have mødt no
gen mærkelig Modstand, undtagen i Pa vi a, som han maatte
beleire hele tre Aar, og lovede derfor høitidelig at lade alle Ind
byggerne springe over Klingen ; men hans Hest var ædelmodi
gere [end han], thi da han holdt sit Indtog, lagde den sig med
ham i Porten og vilde hverken lystre Ride-Pidsken eller Spo
rerne, førend Alfvin tog sit Ord i sig og lovede at lade Naade
gaae for Retf). Hermed endtes imidlertid ogsaa Alfvins
Seiervindinger, thi ’kort efter blev han myrdet, ved Forræderi
af sin Dronning Rosemund, enGepidisk Konge-Daatter, af
hvis Faders Hoved-Skal han havde gjort en Drikke-Skaal, som
han engang i Fuldskab nødte Rosemund til at tømme ff).
*) Longobarder-Krøniken 11. 1. 5.
**) Sammest. 11. 6—7. 26.
***) Sammest. 11. 9.
f) Sammest. 11. 27.
tt) Sammest. I. 27. 11. 28.
*) ff. »at Keiserinde Sophie havde*. 2 ff. »Friaul«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
