Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Engelsk-Mænd og Fransk-Mænd
298
og E n g 1 a n d som Hoved-Sagen og betragte det med Engelske
og Normanniske Øine.
Tage vi nu vort Stade paa den mærkværdige Øe, hvor Chri
stendom og Boglig Konst med det Syvende Aarhundre
des Begyndelse, i Araber- og Longobarder-Tiden, ei blot
fandt et Fristed men en frugtbar Jord-Bund, saa de nye Skud
udbredte sig over Tydskland og Norden; da see vi den ved
den Normanniske Erobring i alle Maader lænket tilFran
krig, men dog ingenlunde let at rokke, saa stærke Drag var
uundgaaelige og Udfaldet saare tvivlsomt. Dette blev den lange
Trætte mellem London og Paris, som vel egenlig begyndte
med Slaget ved Hastings (1066), men antog dog først i Vin
ter-Leiet paa Sicilien, i Leiren ved Åkre ogißidder-
Spillet paa Kysten af det hellige Land (1190—92), sin rette
Skikkelse, som en Kamp paa Liv og Død mellem to stridbare
Blandings-Folk, paa begge Sider af Gallisk, Tydsk og Nor
disk Rod, men i et saare forskjelligt Forhold, som Sprogene
vise, saa i Frankrig havde det Galliske opslugt alt Andet,
men i England gjorde det undertrykte [det tydske og] Nor
diske Opstand og tilkæmpede sig Over-Vægten. Kun fra denne
folkelige Synspunkt kan vi lære at forstaae den ellers übe
gribelige Haardnakkenhed, hvormed Engelsk-Mænd og
Fransk-Mænd i sex Aarhundreder har bekæmpet hinanden,
som det synes, blot af Lune, men aabenbar af den Følelse, at
de med Grund-Lighed tog en modsat Retning, som det var dem
en Slags Saligheds-Sag at giøre seirende paa begge Sider af Ka
nalen. Vel synes det i Slutningen afMiddel-Alderen (1200—1450)
egenlig kun at være Enge lsk-Mændene, der ei vil lade
Fransk-Mændene have Fred, men det synes dog kun saa,
nåar Man glemmer, at Fransk-Mændene i det Ellevte
Aarhundrede har indtaget England, udryddet dets gamle
Adel, paatvunget det Fransk Herskab og, saavidt mueligt,
Fransk Tunge-Maal og Tanke-Gang, hvoraf hele Kam
pen udviklersig, ikke fordi Engelsk-Mændene vil indtage
Frankrig, men fordi de vil afkaste og sønderbryde det Fran
ske Aag, medens deres Franske Herskab vil forevige det
ved at blive enevældigt paa begge Sider af Kanalen. Engelsk-
Mændene, som Angel-Sachsernes Børn, bekæmpe i Hjem
met det Franske Herskab, fordi de hade det, men de saa
kaldte Engelske Konger og Baroner stride i Frankrig, fordi
de elske det, og haabe ved Hjelp derfra at faae Bugt med det
trodsige Engelske Væsen, hvorpaa det var langt lettere at knæk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
