Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Syttende Aarhundrede
ter (1626) nødte nemlig Christian til at tænke paa sit eget
Riges Forsvar, de Tydske Smaafyrster faldt fra i Fristelsens
Tid, Frankerig og Engeland, som havde skyndt Chri
stian frem, lod ham kiønt i Stikken, den Danske Adel lod det
være Hertugen af Holstens egen Sag, hvordan han kom til
rette med det Romerske Rige, og paa et Øieblik (1627) var ikke
blot Holsten og Slesvig, men ogsaa Nørre- Jylland lige
ind i Ven syssel, oversvømmet af de Keiserlige Hære under
Tilly og Wallenstein*). Selv tog Wallenstein sit Borge
leie paa Koldinghus, og her var det vel, hans Udsigter blev
grændseløse som det store Hav, thi han lod sig nu udnævne til
Hertug af Meklenburg og Rigs-Admiral, og stræbde, ved
Hansestædernes Hjelp, at spille Mester paa Østersøen,
men dertil kunde Tiden aldrig været mindre beleilig end nu,
da Hansestædernes Sømagt var tilintetgjort, og Østersøen
havde saa dygtig en Dansk Admiral som Christian den
Fj er de, der endog fra Søsiden saa kraftig understøttede Stral
sund, at Wallenstein, som vilde havt den til sin Hovedstad,
maatte med Skamme blive derudenfor. Denne Beilen til Hav
fruen, og det stolte Sprog, Wallenstein førde, kun passende
for en almægtig Tyran, gjorde ham derhos saa frygtet og for
hadt i hele Tydskland, at saasnart Kong Christian (1629)
var nødt til at stikke Sværdet i Skeden, bestormede alle Kur
fyrsterne (1630) Keiseren med Bønner om at aftakke den
Utaalelige, og selv var han ventelig ikke uden Frygt for at faae
sin Tjener til Herre, siden han lod sig overtale til at skille sig
ved sin Høirehaand og dermed ved al sin Magt.
Wallenstein stod dengang i Spidsen af en frygtelig Hær,
som man skatter paa 100000 Mand, saa man skulde neppe
troet, han havde ladt sig afsætte, men da han dermed viste, at
det ei havde synderlig Fare med hans Anslag, var det dobbelt
übetimeligt, Ferdinand satte sig paa Fredsfod; thi ved sit saa
kaldte Restitutions-Edict havde han (1629) sat alle prote
stantiske Magter baade i og udenfor Tydskland i Bevægelse,
ogGothe-Kongen rustede sig nu af alle Kræfter til at vise,
hvordan de gamle Got her havde baaret sig ad med det Bo
merske Rige.
Restitutions-Edictet eller Hjemfalds-Loven bestemde nem
lig, at alt det Kirke- og Kloster-Gods, som de Protestan
tiske Fyrster i Tydskland havde bemægtiget sig siden Augs-
*) Slanges Aarbog til Christian den Fjerdes Historie.
649
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
