Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Syttende Aarhundrede
650
burg-Freden (1555), skulde igien hjemfalde til sit gamle Papi
stiske Herskab, og det var ikke alene i sig selv haardt at døie,
men fra Ferdinands Side, som i sine Arvelande havde nødt
alle de Protestanter, der ei vilde sadle om, til at vandre ud,
maatte det betragtes kun som det første Skridt til Protestan
tismens Udryddelse i hele Riget. Hvorvidt man nu i Sver
rig enten havde nogen klar Forestilling om hvad det betød,
eller brød sig stort om Protestantismens Skæbne, er vist nok
et egetSpørgsmaal, men jo mindre man tør bekræfte det, desmær
keligere er det at Redningen netop kom derfra, og des hæderligere
for Protestantismen, som Forsynet da ret kiendelig tog sig af.
Den samme Gustav Vasa, som i Spidsen for Dalekarlene
gjorde Opstand mod den tyranniske Christian den Anden, og
grundede et nyt Svensk Kongehus (1523), havde under sin
lange og lykkelige Regiering behandlet Kirke- og Kloster-Gods,
som «Guds og sit Eget,« og paa en Maade indført Luther
dom men, skiøndt under den stadige Forsikkring, at det var
ingenlunde en ny Religjon, han indførde, men kun grove Mis
brug ved den Gamle, han afskaffede, en Paastand, der vel var
sandere end han selv vidste *). Efter hans Død havde hans tre
Sønner: Erik, Johan og Carl (1560—1611) fulgt hinanden
paa Thronen, men under idelige Storme og farlige Uroligheder,
hvoraf vi her maae især lægge Mærke til Striden om Kong Jo
hans ny Alterbog, som smagde stærkt af Papisteri, og
hængde desuden nøie sammen med Johans Grille at forene
Sverrig med Polen, Noget, der syndes ham ligesaalet, som
at han selv havde giftet sig med en Polsk Prindsesse**). Ved
denne Leilighed havde ogsaa Jesuiterne begyndt at faae Ind
pas i Sverrig, hvor selv den berømte Italienske Pater An
ton Pos se vin umagede sig op at besee Leiligheden; men det
vilde ikke flaske sig, da Johan ikke selv vidstehvad han vilde,
meer end paanøde Svenskerne sin Alterbog, og hans Broder
Hertug Carl af Sødermanland, som raadte meer end Kon
gen, vilde intet vide af Alterbogen, endsige af Jesuiterne,
men var en stiv, om end mere Calvinsk end Luthersk Pro
testant***). Sigismund, en Søn af Johan, var imidlertid
(1587) valgt til Konge i Polen, og da han offenlig bekiendte
sig til Pap ismen, havde Carl nemt ved at giøre ham Thron
følgen i Sverrig (1592) stridig, men maatte dog takke sin gode
Lykke for at han blev Seierherre. Da nu Sigismund desuag-
*) Geijers Svenske Historie 11. 48. 54. 96—99.
**) Sammesteds S. 237—52.
***) Sammesteds S. 265—67. 298. 302—6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
