Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Syttende Aarhundrede
652
hvor selv Keiseren blandede sig i Sagen, hvor Gothe-Kongen
egenlig giennemgik den Krigs-Skole, baade han og hans Stal
brødre siden i Tydskland gjorde udødelig Ære, og hvor han ved
den sexaarige Stilstand (1629) beholdt baade Elbing, Pillau
og Me mel*).
Denne Stilstand med Polen, som gav Gustav Adolph frie Hæn
der til sit Storværk, sluttedes ved Fransk og Engelsk Mæg
ling, thi disse to Magter, saavelsom Holland, havde alt tidli
gere søgt at bringe baade Sverrig og Danmark i Harnisk
mod Keiseren, og nu, da Christian den Fjerdes Tog var
spændt saa ulykkelig af, og Tydskland laae traadt under Fødder
af Tilly og Wallenstein, nu var aabenbar Gothe-Kongen
deres, og, vi maa vel sige, Europas sidste og eneste Haab. Hid
til havde Ønsket om hans Bistand strandet paa hans store For
dringer og paa Danmarks velgrundede Frygt for en Svensk
Magt i Tydskland, men nu havde den ydmygede Christian
selv maattet overlade Gustav Stralsunds Forsvar mod Wal
lenstein, og denne Jettes farlige Anstalter ved Østersøen
havde bestemt Gothe-Kongen til at vove en Dyst paa egen
Fare**). Det skedte (1630), og, efter paa sin sidste Svenske
Bigsdag at have anbefalet Himlen og Stænderne sit Foretagende
og sin sexaars Datter, sluttede han med den nittende Davids-
Psalme og seilede tii Pommern, for «som en vældig Stridsmand
at ende sit Løb.«
Omtrent med fem tentu sind Mand, hvoraf endda kun de
tretusinde Ryttere og Hælvten af Fodfolket var Indfødte,
slog Gustav sit Fæste løs, men baade han og de havde lært at
staae for Skud, og hans eget Skydetøj (Artilleri) under Tor
stenson var for sin Tid mageløst. Han landede lykkelig ved
Midsommer paa den Pommerske Kyst, tiltruede sig Stettin
for at beherske Oder ens Munding, og begyndte saa, stolende,
efter sit Valgsprog, paa «Gud og sit seierrige Sværd«, kjæk den
Toaars-Bedrift, der forbausede ikke blot Tydskland men hele
Verden, og glemmes kun medden Protestantiske Christen
hed***). let Vinter-Feldttog, som faldtTydskerne uvant, ren
sede han Pommern, og skiøndt Magdeburg s gruelige Øde
læggelse af Tilly, ligefor hans Øine, skadede hans Rygte,
kastede dog snart Seieren ved Leipzig over den Frygtelige
(1631) en Glands paa hans Navn, som det aldrig tabde. Denne
*) Geijers Svenske Historie 111. 112—£2.
**) Sammesteds S. 155—83.
***) Sammesteds S. 184—92.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
