- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Syvende Bind /
665

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det Syttende Aarhundrede
665
føre sin ny Alterbog, men da Krigen nødte Kongen til at
sammenkalde Parlamentet, og, efter en hovedkulds Opløsning,
sammenkalde det paany (1640), da var Gemytterne saa forbit
trede og Parlamentets Indbildninger om den fuldkomne Fri
hed og Sikkerhed, man kunde naae, saa grændseløse, at
Borger-Krigen ogsaa i Engeland blev uundgaaelig, og Kon
gens Opoffrelse af sin forhadte Minister Thomas Wentworth
(Jarl af Strafford) var kun ham selv til Skam og Græmmelse*).
Parlamentet vilde nu ikke nøies med hele den lovgivende
Myndighed, men vilde ogsaa igrunden have den udøvende
Magt, saa Kongen hverken maatte vælge andre Ministre eller
Befalingsmænd over Landeværnet, end hvem der tækkedes
dem, og nu maatte da Carl enten nøies med den tomme Titel
eller’ gribe til Sværdet**). At han valgde det Sidste (1642) og
viste, tilligemed sine Systersønner, Prindserne Ruprecht og
Moriz fra Pfal z, megen ridderlig Kiækhed, men intet fyrste
ligt Overblik, det er noksom bekiendt, og, som Vaaben-Skifter
betragtede, hørde Slagene baade ved Edgehill (1642) og ved
Naseby (1645) kun til de smaa i Trediveaars-Krigens
Dage, saa herved kan Verdens-Historien ikke opholde sig, men
at der paa Parlamentets Side mylrede Krigsmænd op af
Jorden, der snart bragde Kongen med alle sine Riddere til For
tvivlelse, det er en stor Mærkværdighed, som varslede om den
Engelske Friheds store Underværker***). I sin Fortvivlelse
overgav Carl sig (1646) til den Skotske Hær, som stod i Nord-
England, blev solgt afden til Parlamentet, og maatte efter et langt
Fængsel og dyb Ydmygelse, som han dog bar med majestætisk
Høihed, ende sine Dage (1649) paa Retterstedet, medens Oliver
Cromwell, med en seierrig Hær af halvgale Friskytter (Inde
pendenter), beherskede baade Parlamentet og Landet f). Sørge
ligt og oprørende for Menneske-Hjertet, maa man vist nok sige;
men Cromwell havde dog Ret i, at Forsynets Haand heri
var umiskiendelig, og nåar man betragter det Konge-Speil
(Ikon Basiliké), der, strax efter Carls Henrettelse, i hans Navn
kom for Dagen, og oplevede i eet Aar halvtredsindstyve Op
*) Clarendon I. 109-19. 130-39. 174-260. Hume VI. 256-300. 305.
332—55.
**) Clarendons Historie af Borger-Krigen I. 431—55. Hume VI. 383
—428. *
***) Clarendon I. 703-20. 11.44-659. Hume VI. 429-80. VII. 1-60.
f) Clarendon 111. 22—259. Hume VII. 75-154.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:31:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/7/0669.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free