Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aabent Vennebrev
197
(a compromise) var kommet istand, veed Ingen, thi, vedMellem
handling af Sællands daværende Biskop P. E. Muller, vel ikke
min Orthodoxies men min personlige Velynder, blev det mig
1832 tilladt at holde offenlig Gudstjeneste hver Søndag, efter
Stats-Kirkens Liturgie, med fri Tilhørere.
Saaledes naaede jeg da en Prækestol i Hovedstaden,
hvor jeg, under de fr i e s t e Forhold, kunde prøve, hvad Troens
Ord paa mine Læber formaaede, og den dybe Stilhed, under
hvilken det undtes mig i hele syv Aar saaledes at forkynde
Evangelium, forudsætter, at jeg enten saa godt som Intet ud
rettede, eller at Meget maa have forandret sig baade hos mig
og i Stats-Kirken. Maa det nu være En af Delene, og er Begge
muelige, da følger det af sig selv, jeg antager det Sidste, men
det er udentvivl ogsaa paa gyldige Grunde; thi deels er det en
Kiendsgierning, at jeg aldrig fattedes Tilhørere, og at jeg nu
har langt flere Præstevenner i Stats-Kirken end for syv Aar si
den, og deels er det ikke mindre en Kiendsgierning, at jeg i
Sognebaandets Løsning har opviist et simpelt og uskyl
digt Middel] til, midt under Stats-Kirkens Forvirring, indtil vi
dere at skaffe baade Lutheranerne og alle Danske Folk den
nødvendigste Samvittigheds-Frihed.
Fra det Øieblik, dette Lys opgik for mig, kunde der naturlig
viis ei være mindste Betænkelighed hos mig, mod paany at træ
de i Stats-Kirkens Tjeneste, naar jeg blot turde haabe at see
Rednings-Midlet virkelig og ærlig anvendt, saa Regieringen, som
i Gierningen (de facto) alt længe havde opgivet en »herskende
Religion « ogsaa opgav den i Loven (dejuré), og sørgede kun
ved Sognebaandets Løsning for, at Menig-Mand kunde reise sig
af den gruelige Aands-Trældom, hvori de, ved Præsternes Selv
raadighed, unægtelig er nedsunkne, da hvem der har nogen
Tro, dog vel ikke kan opgive den, fordi hans Sognepræst døer
eller forflyttes ogEftermandener dens Modstander.
Spørgsmaalet er altsaa blot: hvordan jeg kan træde i Stats-
Kirkens Tjeneste, uagtet Bønnen om lovmæssig Bekræf
telse paa Præsternes Frihed afvistes, og den om Sogne
baandets Løsning, efter en mærkelig Kamp, faldt igien
nem ved Folkeraadets sidste Møde, uden at Regieringen
synes at føle mindste Tilbøielighed til uden Bøn at bevilge, hvad
Dens Ordfører i Folkeraadet (vor berømte lovkyndige Ør st ed)
af al Magt stræbde at forhindre Bønnen om?
Jeg vil nu gierne troe, der ikke findes noget tilfredsstillende
Svar paa dette Spørgsmaal, undtagen i den dunkle, men stærke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
