Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aabent Vennebrev
198
Følelse, som trøstede mig over Udfaldet ißoeskildeog avlede
den Sikkerhed paa Sognebaandets Løsning med det Første, som
De veed giennemtrænger min »Tale til FolkeraadeU i den An
ledning; men for Engelske Dommere troer jeg dog, jeg, alt
som Sagerne staae, godt kunde forsvare min Beslutning. Uagtet
Man nemlig her, hvor Man endnu ikke ret kiender Forskiel paa
Folkeraadet og Kiøbenhavns 32 Mænd, anseer Sognebaandets
Løsning for opgivet, fordi Man med Nød og Neppe fik de fleste
Stemmer for ingen Ting at giøre, saa er det dog lige vist, at de
Engelske Ministre nys tog deres Afsked, fordi de ikke havde
et større Overtal af Stemmer for sig end den Kongelige Com
missarius og Sællands Biskop for Sogne-Tvangen, og var hist
som her selv dette übetydelige Overtal (35 mod 28) kun til
veiebragt ved at Lederne for fleerend syv Stemmer denne Gang
tilsidesatte deres eget Princip, da vilde Lord Melbourne vist
ikke vovet paany at prøve sin Lykke. Da nu derhos Kirke-Fri
hedens Talsmænd har den mest afgjorteOvervægt i Literaturen
og taler aabenbar Menig-Mands Sag, saa vil, efter alle parla
mentariske Regler, Sogne-Baandets Løsning næste Gang i Folke
raadet faae flere Stemmer for sig end den nu havde imod sig,
medens der ikke er mindste Rimelighed for, at Regieringen da
vilde nægte, hvad baade den Kongelige Commissar og Sællands
Biskop selv har indrømmet, burde bevilges, naar Folke-SRem
men virkelig forlangde det.
Anderledes er det vist nok med Præsternes Frigivelse,
thi den syndes i Folkeraadet at have alle Stemmer imod
sig, og finder selv i Literaturen stærk Modsigelse; men herved
er at mærke., at det ikke er mig eller mine præstelige Ven
ner, men netop vore Modstandere, der personlig trænge til
at faae Kirkelovene forandrede, Lærdom og Liturgi frigivne,
saa naar Disse endelig vil miste deres Frihed, eller dog heller
have den som et Rov end som en Gave, da maae vi vel, om vi
dertil er billige og oplyste nok, beklage deres Blindhed eller
Ligegyldighed, men derfor kan vi dog ingenlunde opgive vor
Virksomhed i Stats-Kirken, Naar derfor kun Sogne-Tvan
gen ophæves, da maa Man for mig gierne paastaae, at alle
Præsterne er orthodoxe, fordi Loven og Præste-Eden er det,
og fordi det ellers vilde været alt for latterligt 1836 at holde en
almindelig Jubelfest for Reformationens Indførelse i Dan
mark. Det sidste slaaende Beviis paa den almindelige Ortho
doxi, som nok først er opdaget siden Deres Afreise, tænker De
maaske, jeg selv af Skielmeri føier til, men herved mindes jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
