Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den hellige, almindehge Kirke
387
stedsevarende Historiske Kirke, som er kommet til os gien
nem Rom, da forbyder Confessjonen os at protestere imod
Navnet, men forvisser os tillige om, at vi er Catholiker med
ikke mod Luther.
En anden Følge heraf er, at det ligesaavel strider imod den
Augsburg ske Confessjon, som mod den Hellige Skrift og den
Almindelige Kirkes Grundlov, at døbe uden Troes-Bekiendelse
og Daabspagt, thi da stemmer Man jo ikke længer overeens
med den ene, stedsevarende Kirke i Sacramenternes
Forvaltning, men vil have to Daab er, hvad dog Kirken,
Skriften og Sproget ligesaa lidt tilstæder, som at have to Troer,
eller to Christendomme.
Endelig see vi, at Confessjonen, ved at udvide Kirke-Be
grebet til alle Troende, høitidelig skiller os fra Papisterne,
som vil indskrænke det til Geistlig heden, og denne Skils
misse har vi aabenbar Ære af, da hverken Paven eller Nogen
af hans Præster kan forrette Daaben rigtig, uden at giøre det
Samme, i det de erklære alle Troende og Dø ble for Kirkens
Medlemmer; thi hvem der hører til K i r k e n, kan Ingen uden
Selvmodsigelse udelukke af Dens Begreb.
Vil Man nu fortælle os, det var kun paa Skrømt, vore Lu
therske Første-Forældre erklærede sig for en Green af den
«hellige, almindelige, « eenbaarne og stedsevarende Kirke, da er
det en slem Beskyldning, der, naar den var sand, maatte bræn
demærke hele Confessjonen ; men Lutheranerne har smukt af
beviist den, ei blot ved udtrykkelig at vedkiende sig den Cathol
ske Kirkes Troes-Bekiendelse, som det Apostoliske Mær
ke*), men især ved at beholde Kirkens Troes og Daabs Ord
uforvanskede.
Spørge vi nu om Forholdet mellem Kirke og Stat efter den
Augsburgske Confessjon, da maae vi først lægge vel Mærke
til, at den netop er udstædt og underskrevet af verdslige
Fyrster og Øvrigheder, saa dens Bestemmelser i denne
Henseende ret egenlig er en Pagt, de indgik med den fribaarne
Christi Kirke paa deres Enemærker, og de fraskrev sig da
høitidelig al Ret til at øve Samvittigheds-Tvang, end sige da til
at raade over » Evangeliet og Sacramenterne,« idet de selv er
klærede, at naar Nogen befaledes at »synde« skulde han ikke
lyde Øvrigheden, som skrevet staaer: Man skal adlyde Gud
) Confessjonens tre die Artikel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
